Spring over hovedmenu

Det kompetente Nordjylland - konference i Aalborg den 6. december

Sammen skaber vi et KOMPETENT NORDJYLLAND. Kom og giv input og forslag til, hvordan vi skaber et kompetent Nordjylland via nye samarbejdsmetoder og større inddragelse på tværs af de mange aktører.

Sæt kryds i kalenderen den 6. december 2019 fra 08:30-13:00 (inkl. frokost), hvor vi sætter spot på de udfordringer og muligheder vi i fællesskab har i Nordjylland når det kommer til uddannelse, kvalificeret arbejdskraft, efter- og videreuddannelse. Vi dykker ned i, hvad det kræves for at skabe de bedste rammer for et kompetent Nordjylland, hvor virksomhederne har adgang til den arbejdskraft, de behøver.

Mange steder i Nordjylland arbejder vi aktivt for at sikre kvalificeret arbejdskraft, men vi kan blive endnu bedre til at drage fordel af hinanden og gøre brug for hinanden i vores arbejde. Formålet med dagen er derfor at komme nærmere fælles mål og aktiviteter i fremtiden. Dagen vil være spækket med inspiration og mulighed for at bidrage med forslag til, hvordan vi kan samarbejde strategisk og praktisk med konkrete udfordringer, ligesom vi sammen vil blive klogere på aktuelle tendenser inden for området.

Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Nordjylland, KKR Nordjylland, Region Nordjylland og Business Region North Denmark står bag konferencen.

Dagen er henvendt til dig, der arbejder politisk og strategisk inden for beskæftigelse og/eller det erhvervs- og uddannelsespolitiske område og som ønsker at blive klogere på, hvordan vi kan samarbejde om at styrke indsatsen for at sikre kvalificeret arbejdskraft yderligere i fremtiden.

Link til tilmelding til konferencen - (eksternt link til web) 

 

Sidst opdateret: 27-09-2019