Spring over hovedmenu

Seneste nyt fra RAR Vestjylland om ledighed og beskæftigelse.

31-05-2024

Ledigheden i Vestjylland er steget med 293 fuldtidspersoner fra april 2023 til april 2024. Det er en stigning på 8,7%. Beskæftigelsen i Vestjylland er steget med 205 fuldtidspersoner fra februar 2023 til februar 2024. Det er en stigning på 0,2%.

Nyt om Vestjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-05-31 med data, grafer og tabeller (pdf)

Beskæftigelsen i Vestjylland er steget det seneste år. I februar 2024 var der 130.102 lønmodtagere med bopæl i Vestjylland. Det er en stigning på 205 siden februar 2023.

Beskæftigelsen er steget i fem ud af syv af de vestjyske kommuner.

Stigningen i beskæftigelsen i februar måned er usædvanlig, fordi det er mere end et år siden at der i Vestjylland er observeret en stigning i forhold samme måned året før. På landsplan er stigningen ligeledes usædvanligt høj og stigningen skal derfor ses med det forbehold at der kan være tekniske årsager bag den høje stigning. Hvis man ser på en længere tidsperiode er udviklingen for Vestjylland mere stabil og stadig faldende.

Ledigheden i Vestjylland er steget det seneste år. I april 2024 var der 3.646 bruttoledige i Vestjylland. Det er en stigning på 293 siden april 2023.

Ledigheden er steget i alle vestjyske kommuner med undtagelse af Struer, hvor ledigheden er faldet med 12,2%.

Ledighedsprocenten for Vestjylland er 2,2%, hvilket fortsat er et lavt niveau, sammenlignet med ledighedsprocenten på landsplan, som ligger på 2,9%.

Den sæsonkorrigerede ledighed er faldende fra marts til april 2024.

Fordelt på køn, er ledigheden steget med 232 for mænd og 62 for kvinder. For kvinder ses den største procentvise stigning i ledighed i aldersgruppen 25-29 år (19,1%). For mændene ses den største procentvise stigning i aldersgruppen 40-49 år (27,6%).

Ledigheden for forsikrede er steget med 473 fuldtidspersoner fra april 2023 til april 2024. Det er en stigning på 18%. For de ikke-forsikrede er ledigheden faldet med 180 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 26%.

Nærmere oplysninger:

  • Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602