Strategi og fokus – RAR Vestjylland
RAR Vestjylland har 9. juni 2022 - konstitueret sig for en ny fireårig periode. Rådet har udarbejdet overordnet strategi for Rådsperioden og udarbejder hvert år et indsatsark. Strategien er godkendt på Rådets møde den 26. januar 2023. Aktuelt indsatsark er godkendt 18. marts 2024.
RAR Vestjylland har udpeget 4 strategiske pejlemærker, man vil arbejde med som svar på de væsentligste udfordringer på arbejdsmarkedet:
- Det omskiftelige arbejdsmarked
- Job og kvalificeret arbejdskraft
- Flere ind i arbejdsstyrken
- Samspil med politiske aktører
Med ’Det omskiftelige arbejdsmarked’ tematiserer RAR usikkerheden om, hvordan arbejdsmarkedet vil udvikle sig. RAR overvåger udviklingen og handler.
Under ’Job og kvalificeret arbejdskraft’ understreger RAR sin kerneopgave med at sikre virksomheder kvalificeret arbejdskraft. Den strategiske tilgang er, at fokusere på fag- og brancheområder med de største udfordringer. RAR vil dog også tage i betragtning, om man har beskæftigelsespolitiske instrumenter til at gøre en forskel.
Strategiens tredje pejlemærke betoner den særligt påtrængende udfordring i Vestjylland ’Flere ind i arbejdsstyrken’. RAR peger på at få flere udsatte grupper ind på arbejdsmarkedet og på at tiltrække og fastholde udenlandsk arbejdskraft.
Endelig understreger RAR nødvendigheden af et bredt ’Samspil med politiske aktører’ for at kunne løse arbejdsmarkedets udfordringer.
Som tillæg til strategien har Rådet på sit møde i den 18. marts 2024 fastlagt et Indsatsark for 2024 og ind i 2025. Her fremgår konkrete indsatser, som RAR vil gennemføre på 1-1½ års sigt. Indsatsarket er tænkt som et dynamisk papir. Hvis situationen på arbejdsmarkedet ændrer sig, og RAR beslutter sig for nye initiativer eller prioriterer indsatser anderledes, bliver det redigeret.
RAR Vestjyllands overordnede strategi og Indsatsark frem mod 2026 (pdf) (nyt vindue)
OBS: Filen med strategi og indsatsark filerne overholder endnu ikke fuldt ud standarden for webtilgængelighed. Tilgængelig fil lægges op hurtigst muligt.
RAR Vestjyllands Indsatsark 2024-2025.
RAR Vestjyllands strategi og indsts tager afsæt i udfordringerne på det vestjyske arbejdsmarked. Rådet arbejder desuden for at sikre et bedre match mellem arbejdskraftens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft. Strategi herfor indgår som delelementer i Rådets fokusområder.
Data som baggrund for indsats
Som baggrund for strategi og indsats udarbejder Rådet løbende datanotater om udfordringer og potentialer på det vestjyske arbejdsmarked. Datanotatet er tilgængeligt for alle samarbejdsparter på Rådets hjemmeside.