Positivliste for regional uddannelsespulje – RAR Bornholm
Gældende for Bornholm fra 1. oktober 2024.
Den regionale uddannelsespulje sigter mod at give alle ledige bedre muligheder for opkvalificering, hvilket kan styrke deres jobmuligheder.
Jobcentrene kan via uddannelsespuljens positivliste tilbyde ledige korte, erhvervsrettede kurser på fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft, eller hvor man forventer mange jobåbninger det næste halve år. Positivlisten er geografisk bestemt for bedst muligt at sikre kvalificeret arbejdskraft til virksomheder på det regionale arbejdsmarked.
Den aktuelle regionale positivliste
Positivliste for den regionale uddannelsespulje - gældende fra 1. oktober 2024:
Du kan også vælge at læse positivlisterne som pdf og excel - filerne overholder ikke standarden for webtilgængelighed:
Positivliste, pdf version (pdf)Positivliste, excel version (excel)
Guide til kursussøgning
Der fremgår 3 versioner af selvsamme positivliste:
- PDF’ versionen er tænkt som en oversigt, som man også kan skrive ud.
- Excel-versionen er især nyttig, hvis man vil benytte sig af den nye mulighed, der er kommet i år: at man kan søge kursus i ”tilstødende RAR-områder” (se herunder).
- Den digitale visning kan du vælge, når du vil søge og læse mere om et specifikt kursus. Der er særlige regler vedrørende de kurser, som er private. Når du ønsker at finde mere viden om et specifikt privat kursus, skal du søge via andre kanaler – eksempelvis internettet.
Kursusmuligheder via positivlisterne
Jobcentrene kan tilbyde ledige kurser i det RAR-område, som vedkommende bor i – alternativt i et tilstødende RAR-område. RAR Bornholms område er tilstødende med RAR Sjælland og RAR Hovedstaden, deres positivlister finder du her:
Positivliste, RAR SjællandPositivliste, RAR Hovedstaden
Bekendtgørelse
Læs mere om formål, målgrupper og retningslinjer for den regionale uddannelsespulje via linket herunder:
Bekendtgørelse om den regionale uddannelsespulje - link til retsinformation.dk
Historisk liste
Overordnede rammer og principper for tilblivelsen af de regionale positivlister
Den regionale uddannelsespuljes regionale positivlister har til formål at understøtte, at ledige opkvalificeres via et kort og erhvervsrettet kursus inden for områder, hvor der er mangel eller forventes mange jobåbninger inden for de næste 6 måneder. De generelle principper for kurser, der kan indgå på positivlisterne, er følgende:
1. Korte kurser – definition
- AMU-kurser og private/særlige kurser er kort: Fra 1 dag op til max. 3 måneders varighed
- Videregående uddannelse - akademi, diplom, master - er kort: Maksimalt erhvervelse af 10 ECTS, svarende til 1 modul
2. Jobrettede kurser inden for fagområder, hvor der forventes mange jobåbninger - definition
- Faglige kurser inden for specifikke erhvervsområder og dermed ikke almene, erhvervsintroducerende, jobafklarende eller mere generelle kurser
- Fagområder med mangel på arbejdskraft
3. Kurser, der så vidt muligt er meritgivende
4. Kurser, der udbydes aktuelt og det kommende år frem
Proces for tilblivelsen af de regionale positivlister
Der indgår både private og offentlig udbudte kurser på positivlisterne. Uddannelsesinstitutionerne kommer med forslag til de offentlig udbudte kurser, og jobcentre og a-kasser til de privat udbudte kurser. Det er de regionale arbejdsmarkedsråd som endelig beslutter hvilke kurser, der skal udbydes via positivlisterne.
Positivlisterne lanceres 2 gange årligt, hhv. 1. april og 1. oktober.
Vigtigt opmærksomhedspunkt
Når et kursus meldes ind til positivlisten, er det afgørende at kursets titel og varighed:
- ikke ændres det næste år, når indmeldingen til positivlisten gælder fra 1. april
- ikke ændres det næste halve år, når indmeldingen til positivlisten gælder fra 1. oktober.
Disse indmeldingskriterier er vigtige, for at jobcentret kan bevillige kurset, og for at den ledig får ret til kurset. Såfremt der sker ændringer i titel og varighed, vil kurset ikke optræde på den gældende positivliste.