24-09-2024
Dansk til international arbejdskraft
RAR Vestjylland inviterer til temamøde for beslutningstagere og fagpersoner i kommuner, uddannelsesinstitutioner, erhvervs- og lønmodtagerorganisationer m.fl.
Mødet holdes torsdag den 10. oktober kl. 9-12.30 på Scandic Regina, Fonnesbechsgade 20, Herning
I Vestjylland udgør internationale statsborgere 11% af lønmodtagerne. De er en vigtig del af den vestjyske arbejdsstyrke. En lang række job i vestjyske virksomheder forudsætter, at medarbejderne kan begå sig på dansk.
Regler, økonomi, motivation eller viden om muligheder kan dog stå i vejen for at tilegne sig sproget. F.eks. for udlændinge, der har været i landet i flere år uden af have lært dansk. Det er der blevet arbejdet med i Vestjylland.
RAR Vestjylland inviterer til en dag med inspiration og mulighed for at dele de gode modeller. Vær med til at diskutere, hvordan vi kan løfte endnu flere til et relevant niveau i dansk og sikre vores virksomheder arbejdskraft.
Programmet skifter mellem faglige indlæg og udveksling af deltagernes viden og erfaringer. Efter temadagen får deltagerne en samlet beskrivelse af de modeller, der præsenteres.
Tilmelding: Kontakt Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord
E-mail: amkmidt-nord@star.dk
Frist for tilmelding: 7. oktober
Nærmere oplysninger:
- Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
- Susanne M. Nielsen, AMK Midt-Nord, 7222 3625
Program:
- 9.00 Ankomst og morgenkaffe
- 9.30 Velkomst
v. Klaus Helmin-Poulsen, formand, RAR Vestjylland - Koden til at lære dansk – på skolebænken eller med hammer i hånd? v. Line Thingholm, lektor, VIA
- Hør en forskers bud på, hvordan man bedst lærer dansk, og hvordan man som arbejdsplads kan skabe et godt sprogmiljø.
- Refleksion ved bordene
- Pause
- Korte indlæg, der præsenterer modeller og erfaringer:
- Rammer for dansk til international arbejdskraft, v. Bo Leervad Christensen, centerleder, Sprogcentret Holstebro, Lemvig og Struer
- Det rykker, når virksomheder går sammen om danskundervisning, v. Birthe Luckmann, by- og erhvervskoordinator, Vildbjerg
- Samarbejde om dansk over kommunegrænser, v. Lene Nørlund, fagchef, Lemvig Kommune
- Fra job til ledig, når man ikke kan dansk, v. Tina Alster, a-kasseleder 3F Holstebro-Lemvig
- Dansk på 30 timer og læring fra Next Step, v. Hanne Vestergaard, uddannelses- og erhvervschef, Uddannelsescenter Ringkøbing-Skjern
- Refleksion ved bordene
- Det tager vi med videre, v. Klaus Helmin-Poulsen
12.30 Tak for i dag