Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Arbejdsmarkedet er rødglødende

30-09-2021

Fra august 2020 til august 2021 faldt fuldtidsbruttoledigheden i Vestjylland med knap 38 procent
- svarende til 2.047 fuldtidspersoner.

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse - RAR Vestjylland 2021-09-30 (pdf) (nyt vindue)

Ledigheden har haft et stort fald i alle vestjyske kommuner det seneste år, målt fra august 2020 til august 2021. I Skive kommune er ledigheden faldet mest, hvor ledigheden næsten er blevet halveret på et år. Ledigheden var i august 2021 på 2,1 procent af arbejdsstyrken i Vestjylland.

Fuldtidsbeskæftigelsen er fra juni 2020 til juni 2021 steget fra 126.477 til 131.687 i Vestjylland. Beskæftigelsen Herning og Ikast-Brande Kommuner er aktuelt over topniveauet fra 2008.

Formand for Det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Vestjylland, Klaus Helmin-Poulsen udtaler:

”Vi har aldrig før set så stor en stigning i beskæftigelsen på et enkelt år. Endelig er beskæftigelsen i Vestjylland nået over lavpunktet efter finanskrisen. Spørgsmålet er, hvor lang tid der går, før at vi er på niveau med beskæftigelsen fra 2008.”

Der arbejdes ifølge Klaus Helmin-Poulsen på højtryk for at imødekomme efterspørgslen efter kvalificeret arbejdskraft:

”Vi har på et års tid gået fra at have været i store udfordringer på grund af corona til at have et rødglødende arbejdsmarked. Det vidner om utrolig udvikling, hvor der arbejdes på fuldtryk i regionens a-kasser og jobcentre. Derfor kigger alle lige nu på arbejdskraftreserven, og udfordringen er derfor, at hjælpe med til, at også folk på kanten af arbejdsmarkedet kan få fodfæste. Det tvinger alle – og især virksomhederne til at tænke kreativt i forhold til rekruttering og kvalificeret arbejdskraft”, afslutter Klaus Helmin-Poulsen.

Ledigheden er faldet i samtlige 24 a-kasser fra august 2020 til august 2021. 18 a-kasser har en ledighed under 3,0 procent.

Fordelt på køn var bruttoledigheden for de vestjyske kvinder på 2,5 procent og 1,8 procent i august 2021. På tværs af køn er der færrest ledige i alderen 16-24 år.

Kontakt:

  • Klaus Helmin-Poulsen, Formand for RAR Vestjylland, Tlf: 5085 5032
  • Anders Stryhn Arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, tlf. 7222 3602

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse - RAR Vestjylland 2021-09-30 (pdf) (nyt vindue)