03-10-2022
Nyhed - RAR Sjælland
Nyt fra RAR Sjælland, oktober 2022
Justeret positivliste pr. 1. oktober 2022
RAR Sjælland har opdateret positivlisten for den regionale uddannelsespulje pr. 1. oktober 2022. Vi har tilføjet 101 nye korte, erhvervsrettede kurser, og dermed er der i alt 392 unikke kurser på listen, som gælder frem til 31. marts 2023. Kurserne knytter sig til nye områder med mangel på arbejdskraft.
Da ledige i regionen samtidig kan tilbydes kurser fra positivlisterne i de tilstødende regioner: RAR-Hovedstaden, RAR-Fyn og RAR-Bornholm, har jobcentrene gode muligheder for at tilbyde opkvalificering målrettet de aktuelle jobmuligheder og dermed også efterkomme virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft.
Positivlisterne kan findes via RAR Sjællands hjemmeside. Listerne findes i 3 versioner, som giver forskellige muligheder i forhold til at skrive ud eller søge efter kurser i de enkelte RAR-områder eller inden for erhvervsområder.
Positivliste for den regionale uddannelsespulje – RAR Sjælland