Spring over hovedmenu

Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse

05-01-2024

Ledigheden i Østjylland er steget med 1.362 fuldtidspersoner fra november 2022 til november 2023. Det er en stigning på 10,7%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Østjylland er steget med 3.425 fuldtidspersoner fra september 2022 til september 2023. Det er en stigning på 0,8%

Data om ledighed og beskæftigelse i Østjylland - 2024-01-05 - med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Beskæftigelsen i Østjylland er steget det seneste år. I september 2023 var der 420.635 lønmodtagere med bopæl i Østjylland. Det er en stigning på 3.425 siden september 2022.
Beskæftigelsen er steget i 5 af de 12 østjyske kommuner.

Ledigheden er også steget det seneste år. I november 2023, var der 14.126 ledige i Østjylland. Det er 1.362 flere end november 2022. Den stigende ledighed ses dog ikke i alle de østjyske kommuner. Både Viborg, Norddjurs og Samsø har faldende ledighed.

Både beskæftigelsen og ledigheden stiger altså fortsat i Østjylland, som vi har set i længere tid. Der er samtidig væsentlige kommunale forskelle i udviklingen på arbejdsmarkedet, som er vigtige at være opmærksom på.

Fordelt på køn er ledigheden steget mere blandt mændene i Østjylland end blandt kvinderne. For mændene er der sket en stigning på 940 personer, hvor det er 421 personer blandt kvinderne.

Fordelt på A-kasser er ledigheden i Østjylland steget i alle de 22 A-kasser. De største procentvise stigninger er sket hos ASE (38%), a-kassen for Ledere (33%), og Din Faglige A-kasse (33%).

Nærmere oplysninger:

Daniel Isak Dallerup, formand for RAR Østjylland, tlf. 6170 7326
Anders Daugberg Stryhn, Direktør AMK Midt-Nord, tlf. 7222 3602