02-09-2024
Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse
Ledigheden i Nordjylland er steget med 286 fuldtidspersoner fra juli 2023 til juli 2024. Det er en vækst på 3,2%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Nordjylland er steget med 210 fuldtidspersoner fra maj 2023 til maj 2024. Det er en vækst på 0,1%.
Nye data om nordjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-09-02 med grafer og tabeller (pdf).
Beskæftigelsen i Nordjylland er steget en smule det seneste år. I maj 2024 var der 232.501 lønmodtagere med bopæl i Nordjylland. Det er et en vækst på 210 siden maj 2023, hvilket svarer til 0,1%.
På landsplan er beskæftigelsen steget med 16.566 fuldtidspersoner det seneste år. Det svarer til en stigning på 0,7%. Beskæftigelsen er steget i fire nordjyske kommuner og er faldet i syv kommuner. Beskæftigelsen er steget mest i Aalborg med 745 / 0,8% og i Brønderslev med 93 / 0,7%.
Ledigheden i Nordjylland er steget med 286 fuldtidspersoner det seneste år. I juni 2024 var der 9.134 bruttoledige i Nordjylland. Det svarer til en vækst på 3,2%.
Ledigheden er steget i 8 af de nordjyske kommuner og er faldet i 3 kommuner. Ledigheden er steget mest i Thisted med 275 / 78,8%. Det er hovedsageligt Fødevareforbundet (NNF) der har bidraget til væksten i ledigheden i Thisted. Ledigheden faldt i Brønderslev, Rebild og Frederikshavn.
Ledigheden er steget med 219 / 4,9% for mænd, og ledighedsprocenten for mænd er 3,1%. For kvinder er ledigheden steget med 68 / 1,6% og ledighedsprocenten for kvinder er 3,2%.
Blandt forsikrede er ledigheden steget med 489 fuldtidspersoner, og ledighedsprocenten er 3,6%. Ledigheden for borgere, der ikke er forsikrede, er faldet med 202.
Den sæsonkorrigerede ledighed i Nordjylland er vokset de sidste to måneder. I juli 2024 var der 9.548 fuldtidsledige sæsonkorrigeret. Det svarer til en vækst på et år på 361 / 3,9%.
Nærmere oplysninger:
- Finn Jenne, formand for RAR Nordjylland, tlf. 28 45 33 09
- Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 72 22 36 02.