Spring over hovedmenu

Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse

03-10-2022

Beskæftigelsen steg med 3.795 fuldtidspersoner i Nordjylland fra juni 2021-2022. Fra august 2021 - 2022 faldt den nordjyske ledighed med 1.597 bruttoledige. Det svarer til et fald på 16,3%. Der er en ledighedsprocent på 2,9%.

Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse - RAR Nordjylland 2022-10-03 pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)

”Der er stadig stor efterspørgsel efter arbejdskraft og en lav ledighed i Nordjylland. STAR har netop offentliggjort en ny kvartalsvis opgørelse af virksomhedernes udfordringer med at rekruttere arbejdskraft. Det fremgår, at de nordjyske virksomheder havde problemer med at skaffe den efterspurgte arbejdskraft i 26,2% af rekrutteringsforsøgene. I ca. halvdelen af tilfældene blev stilingen besat med en medarbejder med andre kompetencer end de først efterspurgte.

Der er med andre ord et uopfyldt potentiale i de nordjyske virksomheder til at få flere ledige i job. Det er netop en del af strategien i RAR, at bidrage til opkvalificering af ledige inden for områder, hvor virksomhederne mangler arbejdskraft, så de ledige kommer i job. RAR har den opfattelse, at de fleste udfordringer med rekruttering af arbejdskraft kan løses, hvis alle aktører rykker sammen i en fælles indsats, forklarer Dan Oxholm, formand for RAR Nordjylland.

Han fortsætter: ”Vi følger løbende udviklingen på arbejdsmarkedet tæt. I den kommende tid kan det nordjyske arbejdsmarked blive mere udfordret af blandt andet stigende råvare- og energipriser. Vi har set virksomheder, der afskediger medarbejdere i den sammenhæng. I RAR arbejder vi på, at opkvalificering (VEU) i stigende grad bruges til at fastholde medarbejdere sammen med brug af arbejdsfordeling, hvor det er muligt”, afslutter Dan Oxholm.

Ledigheden er faldet mest i Aalborg (-679), Hjørring (-251) og Frederikshavn (-192). Ledigheden er steget marginalt med 11 personer på Mors. Der er første gang i 17 måneder ledigheden stiger i en af de nordjyske kommuner.

Nærmere oplysninger:

  • Dan Oxholm, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 40 57 71 90
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602

Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse - RAR Nordjylland 2022-10-03 pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)