Spring over hovedmenu

Seneste nyt fra RAR Vestjylland om ledighed og beskæftigelse.

30-04-2024

Ledigheden i Vestjylland er steget med 333 fuldtidspersoner fra marts 2023 til marts 2024. Det er en stigning på 9,3%. Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet med 1.880 fuldtidspersoner fra januar 2023 til januar 2024. Det er et fald på 1,4%.

Nyt om Vestjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-04-30 med data, grafer og tabeller (pdf)

Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet det seneste år. I januar 2024 var der 128.093 lønmodtagere med bopæl i Vestjylland. Det er et fald på 1.880 siden januar 2023. Beskæftigelsen er faldet i alle vestjyske kommuner.

De største procentvise fald i beskæftigelsen er inden for brancherne Bygge og anlæg, Rejsebureau, rengøring o.a. operationel service, Industri, Transport og Handel.
I samme periode – januar 2023 til januar 2024 – er beskæftigelsen på landsplan steget med 4.919, hvilket er en stigning på 0,2%.

Ledigheden i Vestjylland er steget det seneste år. I marts 2024 var der 3.922 bruttoledige i Vestjylland. Det er en stigning på 333 siden marts 2023.
Ledigheden er steget i alle vestjyske kommuner med undtagelse af Struer, hvor ledigheden er faldet med 5%.

Ledigheden er steget med 239 fuldtidspersoner for mænd, og ledighedsprocenten for mænd er 2,2%. For kvinder er ledigheden steget med 95 fuldtidspersoner, og ledighedsprocenten er 2,6%.

Ledigheden for forsikrede er steget med 500 fuldtidspersoner fra marts 2023 til marts 2024. Det er en stigning på 17%, og ledighedsprocenten for forsikrede er 2,8% i marts 2024. 19 af 22 A-kasser har haft stigende ledighed det seneste år.

Dit største stigninger i faktiske tal ses i Det Faglige Hus A-kasse, Faglig Fælles A-kasse og Fag og Arbejde. Procentuelt er ledigheden steget mest i Din Sundhedsfaglige A-kasse, Teknikere og Økonomer.

Din Faglige A-kasse, Magistre og Funktionærer og Tjenestemænd har haft svagt faldende ledighed.

Nærmere oplysninger:

  • Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602