Nyhed - RAR Sjælland

RAR Sjælland siger tak for samarbejdet og ønsker alle en glædelig jul og et godt nytår

Med Finansloven for 2025 nedlægges de 8 regionale arbejdsmarkedsråd i deres nuværende form. RAR Sjælland har derfor afholdt det sidste møde den 12. december. Med dette nyhedsbrev vil rådet benytte lejligheden til at takke alle vores samarbejdsparter for gode indsatser, drøftelser og input i forbindelse med rådsarbejdet i den forløbne periode.

Med afsæt i rådets strategi- og handlingsplan og i situationen på det regionale arbejdsmarked har RAR Sjælland løbende tilpasset fokus og aktiviteter i forhold til de aktuelle udfordringer.

Vi har haft fokus på det ordinære arbejdsmarked og arbejdet for at bidrage til at imødegå rekrutteringsudfordringer og skaffe virksomhederne den nødvendige kvalificerede arbejdskraft. Det har vi gjort bl.a. gennem Job-VEU indsatser og medvirken til koordinering af aktørsamarbejde omkring rekrutterings- og opkvalificeringsforløb – eksempelvis kursusforløb for svejsere. Og vi har løbende sikret et aktuelt udbud af relevante kurser på den regionale positivliste til brug for kommunernes opkvalificering af ledige målrettet områder med mangel på arbejdskraft. Det er vigtigt fortsat at arbejde for opkvalificering – også under højkonjunkturer, idet der er en fælles interesse i at finde gode modeller og handle fremadrettet i frohold til at sikre velkvalificeret arbejdskraft til fremtiden.

Konkrete eksempler på noget af det, vi er stolte af, er samarbejdet om indsatser i forbindelse med Femern-forbindelsen, herunder afdækningen af arbejdskraftsbehovet i de forskellige faser af tunnelbyggeriet – samt indsatsen i forbindelse med industriudviklingen i Kalundborgområdet. Det er to vækstområder, som har stor betydning for udviklingen på det regionale arbejdsmarked. En vigtig erfaring, vi vil bringe videre, er vigtigheden af at have et stærkt datagrundlag, som kan give en fælles forståelse af de regionale udfordringer og muligheder på arbejdsmarkedet.

Rådet har også løbende fulgt kommunernes indsatser for unge og udsatte grupper, der har vanskeligere ved at vinde fodfæste på arbejdsmarkedet. Oplæg fra praktikere i kommuner og uddannelsesinstitutioner har giver et indblik i problematikker og konkret praksis - og vi har forsøgt at dele denne viden om gode erfaringer. En sådan vidensdeling er også vigtig fremover.

De unge uden job og uddannelse har således været et af RARs store fokusområder. Vi har fulgt indsatsen gennem årene og har bl.a. i nyhedsmails fortalt om forskellige indsatser på ungeområdet. Vi vil opfordre til, at området fortsat følges tæt. Det er kommende arbejdskraft, som vi ikke må tabe på gulvet.

Men der er også andre grupper, som fortjener større opmærksomhed, og denne gang har vi derfor sat spot på handicapområdet.

Flere med handicap skal i job – hvad skal der til?

Et af rådets formulerede mål i strategi- og handlingsplanen 2024 var at arbejde for et styrket vidensniveau om forskellige muligheder for handicappede hos jobcentre, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og a-kasser m.fl.

Med udgangspunkt i et idékatalog med forslag til fokusområder for indsatsen over for unge med et handicap (udarbejdet af Specialfunktionen Job og Handicap (SJH) og RARenes repræsentanter fra Danske Handicaporganisationer), besluttede RARene på tværs af landet i starten af året at sætte fokus på 3 konkrete initiativer:

• Styrket vidensniveau i jobcentre, a-kasser og virksomheder.
• Bedre overgang fra uddannelse til jobsøgning for unge med handicap.
• Styrket dialog i RAR om initiativer på handicapområdet.

Baggrunden var bl.a., at tal viser en markant stigning i antallet af unge med psykiske funktionsnedsættelser, og at der mangler viden på uddannelsesinstitutionerne og blandt de unge om de muligheder, der er ved overgangen fra studier til beskæftigelse. Overgangen betyder bl.a., at hjælpemidler og støtte bevilget i studietiden falder bort og skal tildeles på ny i kommunen, når den enkelte kommer i beskæftigelse, idet støtten afhænger af det konkrete behov for støtte ift. det konkrete job. Derudover mangler der også konkret viden i virksomhederne - både om de overordnede linjer og specifikt omkring de enkelte personers situation og muligheder for støtte.

Der har efterfølgende været afholdt forskellige arrangementer i regi af Specialfunktionen. Og den 21. november i år blev der afholdt det årlige handicappolitiske topmøde på Christiansborg – denne gang med særligt fokus på, hvad der skal til for, at flere unge med handicap kan komme i job.

Og i oktober blev der indgået en bred politisk aftale i Folketinget om et ”Ungeløft”, hvortil der er afsat samlet 1,3 mia. kr. over en 10-årig periode målrettet indsatser for de 43.000 unge (15-24-årige), som hverken er i job eller uddannelse.  En stor del af beløbet går til markant udvidelse af ”IPS for unge”, og et ”Flere unge skal med”-projekt. Begge udmeldes som puljer i regi af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR). Med aftalen lægges også op til dannelse af et partnerskab mellem relevante aktører fra kommuner, virksomheder og civilsamfundet. Partnerskabet skal både skabe jobåbninger og ruste de unge til arbejdsmarkedet. Fra RARs side hilser vi initiativet velkommen og håber, at det for alvor vil kunne gøre en forskel for disse unge.

Hjælpemidler med effekt: Sådan gør de en forskel

I RAR Sjælland har vi sat fokus på handicapområdet med bl.a. en temadrøftelse tidligere på året, og som opfølgning herpå besluttede vi at bidrage til den fælles viden ved at viderebringe fortællinger om gode initiativer i kommunerne og erfaringerne med dem. Vi når ikke mere i denne runde, men nedenfor følger lidt om erfaringerne fra 3 tilfredse borgere, som i Køge Kommune har fået støtte til hjælpemidler.

De 3 borgere fortæller samstemmende, at det gør en kæmpe forskel for dem at få hjælp til deres arbejdsliv og fortæller på forskellig vis, at det bidrager positivt til deres generelle livskvalitet. 

• Erna Pardon underviser i dansk på en uddannelsesinstitution i Køge. Hun har en sygdom, der ad åre vil gøre hende lam i benene. I 2018 fik hun derfor bevilliget en elektronisk kørestol, som er foldbar. Hun har desuden en handicaphjælper 12 timer om ugen, som hjælper hende med forskellige praktiske opgaver. De to hjælpemidler er en uundværlig hjælp i hverdagen, fortæller Erna Pardon. De bidrager til en bedre hverdag for hende – herunder at hun kan opretholde sin faglighed, deltage på kurser, være forberedt og til, at hun har et større overskud til det, hun skal.

• Freja Overgaard er Ph.d. studerende. Hun er ordblind. Hun er bevilliget en personlig assistent og arbejdsredskaber i form af et særligt computerprogram. Den personlige assistent er en stor hjælp i hverdagen, og assistenten hjælper hende bl.a. med korrekturlæsning. Freja Overgaard kan have svært ved at læse, og det særlige computerprogram har en oplæsningsfunktion, hvilket fremmer og bidrager til hendes opgaveløsning og forskning.

• Janni Andersen er delikatesseleder i Meny. Hun har leddegigt. Hun er bevilliget en personlig assistent og arbejdsredskaber (fx særlige knive). En del af Janni Andersens arbejdsopgaver er at røre i store gryder og foretage tunge løft - ting hun ikke kan. Hun har en personlig assistent 20 timer om ugen, hvilket bidrager til at hun kan opretholde sit arbejde, som hun er rigtig glad for. Det betyder meget for hende, at hun har en aktiv hverdag med job, og at hun er selvforsørgende. Hun understreger, at hjælpemidlerne er helt afgørende for hende i forhold til at hun kan passe sit arbejde.

I kan læse om forskellige muligheder for støtte på STARs temaside om handicapområdet.

Handicapområdet