Spring over hovedmenu

20.000 flere beskæftigede og 10.000 færre ledige det seneste år

Udsendt 01-04-2022

Ledigheden i Østjylland er faldet med 10.361 fuldtidspersoner fra februar 2021 til februar 2022. Det er et fald på 44%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Østjylland er steget med 20.180 fuldtidspersoner fra december 2020 til december 2021. Det er en stigning på 5,2%.

Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland - 2022-04-01 -pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Beskæftigelsen i Østjylland er steget markant efter opbremsningen i 2020 som følge af COVID-19. De seneste tilgængelige, regionale tal er fra december måned 2021, hvor 406.000 østjyder var i beskæftigelse. Det er en stigning på godt 20.000 i forhold til samme måned i 2020.

Beskæftigelsen er steget i alle østjyske kommuner. I faktiske tal er beskæftigelsen steget mest i Aarhus (7.881), Horsens (2.612), Silkeborg (2.147) og Randers (1.772). Procentuelt er beskæftigelsen steget mest i Horsens (7,2%), Aarhus (5,9%), Silkeborg (5,7%) og Odder (5,1%).

Ledigheden i Østjylland er faldet betydeligt det seneste år. Nyeste tilgængelige tal er fra februar 2022, hvor der var 13.017 ledige. Det er et fald på 10.362 sammenlignet med februar 2021.

Ledigheden er faldet i alle østjyske kommuner. I faktiske tal er ledigheden faldet mest i Aarhus (4.363), Randers (959), Horsens (946) og Silkeborg (876). Procentuelt er ledigheden faldet mest i Skanderborg (52%), Hedensted (50%), Syddjurs (49%) og Horsens (47%).

Ledigheden som andel af arbejdsstyrken er højest for 25-29 årige for begge køn – 6,4% for kvinder og 5,1% for mænd. Herefter følger de 30-39 årige, hvor ledigheden er 4,2% for kvinder og 3,2% for mænd. Ledigheden er faldet for alle aldersgrupper og begge køn. For kvinder har der været et fald på 42% og for mænd et fald på 46%.

Ledigheden er faldet i alle a-kasser i Østjylland. I faktiske tal er ledigheden faldet mest i 3F a-kasse (1.665), HK a-kasse (872), Kristelig a-kasse (865) og Akademikernes (771). Procentuelt er ledigheden faldet mest i a-kasserne Metalarbejdere (59%), Fødevareforbundet (58%), Lærere (52%) Selvstændige Erhvervsdrivende (51%) og 3F a-kasse (51%).

For ledige, som ikke er forsikrede, er ledigheden faldet med 1.206 svarende til et fald på 52%.

Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland - 2022-04-01 -pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Nærmere oplysninger:

  • Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf. 87 22 55 11
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 02