12. oktober 2023 12-10-2023
Nyhed RAR Hovedstaden
Nyt fra RAR Hovedstaden, oktober 2023
Justeret positivliste pr. 1. oktober 2023
Positivlisten for den regionale uddannelsespulje er opdateret pr. 1. oktober 2023. Vi har tilføjet 11 nye korte, erhvervsrettede kurser og dermed er der i alt 352 unikke kurser på listen, som gælder frem til 31. marts 2024.
Kurserne knytter sig til nye områder med mangel på arbejdskraft.
Positivlisterne kan findes via Hovedstadens hjemmeside. Listerne findes i 3 versioner, som giver forskellige muligheder i forhold til at søge efter kurser i de enkelte RAR-områder eller inden for erhvervsområder. Det er også muligt at printe en version af listen.
Husk at ledige i regionen også kan tilbydes kurser fra positivlisterne i de tilstødende regioner: RAR-Sjælland og RAR-Bornholm.
Det udvider jobcentrenes muligheder for at tilbyde opkvalificering målrettet de aktuelle jobmuligheder og dermed også efterkomme virksomheders efterspørgsel efter arbejdskraft.
Positivlisten for den regionale uddannelsespulje - link til RARs hjemmeside
Nytteindsats
RAR Hovedstaden har vedtaget ny strategi for anvendelse af nytteindsats i kommunerne.
Strategien kan læses på rådets hjemmeside og indeholder anbefalinger til kommunerne ifm. etablering af nytteindsats.
Anbefalingerne baserer sig bl.a. på erfaringer ifm. behandling af kommunernes ansøgninger til RARs Sagsudvalg om dispensation for rimelighedskravet ifm. etablering af nytteindsats.
RAR Hovedstadens strategi – anvendelse af nytteindsats i kommunerne