Spring over hovedmenu

Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse

02-09-2024

Ledigheden i Østjylland er steget med 711 fuldtidspersoner fra juli 2023 til juli 2024. Det er en stigning på 4,6%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Østjylland er steget med 4.457 fuldtidspersoner fra maj 2023 til maj 2024. Det er en stigning på 1,1%

Data om ledighed og beskæftigelse i Østjylland - 2024-09-02 - med grafer og tabeller (pdf)

Beskæftigelsen i Østjylland er steget det seneste år. I maj 2024 var der 419.971 lønmodtagere med bopæl i Østjylland. Det er en stigning på 4.457 siden maj 2023, hvilket svarer til 1,1%.

På landsplan er beskæftigelsen steget med 22.782 fuldtidspersoner det seneste år. Det svarer til en stigning på 0,9%.

I de østjyske kommuner er beskæftigelsen steget i 8 kommuner, mens 4 kommuner har haft faldende beskæftigelse. Procentuelt er beskæftigelsen steget mest i kommunerne Aarhus, Horsens, Hedensted og Silkeborg.

Ledigheden i Østjylland er steget det seneste år. I juli 2024 var der 16.204 bruttoledige i Østjylland. Det er en stigning på 711 siden juli 2023 svarende til en stigning på 4,6%. På landsplan er ledigheden steget med 3.467, hvilket er en stigning på 4,3%.

Ledigheden er steget i 8 af de østjyske kommuner. Kommunerne Samsø, Hedensted og Skanderborg har haft faldende ledighed det seneste år, mens ledigheden i Norddjurs Kommune er uændret.

Ledigheden er steget med 413 for mænd, og ledighedsprocenten for mænd er 2,8%. For kvinder er ledigheden steget med 296, og ledighedsprocenten for kvinder er 3,4%. Blandt mænd er ledigheden steget i alle aldersgrupper med undtagelse af de 16-29 årige. Blandt kvinder er ledigheden steget for alle aldersgrupper med undtagelse af 16-24 årige.

Ledigheden er steget i 20 af 22 A-kasser. Økonomer og Funktionærer og Tjenestemænd har haft faldende ledighed.

Blandt forsikrede er ledigheden steget med 1.128 fuldtidspersoner, og ledighedsprocenten er 3,7%. Ledigheden for borgere, der ikke er forsikrede, er faldet med 417.

Nærmere oplysninger:

Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, - Tlf: 87 22 55 11
Anders Daugberg Stryhn, Direktør AMK Midt-Nord, tlf. 72 22 36 02