Indsatsark 2024 - RAR Østjylland
RAR Østjylland med har med afsæt i det østjyske arbejdsmarked fastlagt prioriteringer og indsatser i 2024. Dette indsatsark supplerer Rådets strategi, der gælder frem til 2026. Indsatsen målrettes særligt to overordnede spor med henblik på at sikre tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Østjylland. Rådet vil særligt understøtte virksomhedernes vækst ved at arbejde for, at arbejdsstyrken har de rigtige kvalifikationer og styrke beskæftigelsen for alle målgrupper. Flere af indsatserne går på tværs af Rådets strategiske fokusområder.
RAR følger udviklingen på det østjyske arbejdsmarked og understøtter med viden
- Vi følger udvikling og tendenser på det østjyske arbejdsmarked og bringer relevant viden om indsatser og metoder, der virker i beskæftigelsesindsatsen, i spil hos samarbejdspartnere i kommuner, a-kasser og uddannelsesinstitutioner m.fl. Det gør vi gennem vores løbende dialog med samarbejdspartnere, nyhedsmail, webinarer og øvrige arrangementer.
- Vi indgår strategiske samarbejder med midtjyske aktører på beskæftigelsesområdet. Samarbejdet sigter på at realisere potentialer på det østjyske arbejdsmarked og understøtte Rådets strategiske prioriteringer.
Virksomhederne skal have kvalificeret arbejdskraft og de rette kompetencer
- Vi følger behovet i de østjyske virksomheder for at rekruttere arbejdskraft og udviklingen i jobordresituationen. Vi synliggør udfordringer og løsninger på arbejdsmarkedets behov og samler relevante aktører til drøftelser om udfordringer og fælles løsninger, når der er behov.
- Vi hjælper når virksomheder og arbejdsmarked rammes af nedgang, eksempelvis i forbindelse med større afskedigelser (varslingssager) og ved større strukturelle påvirkninger. Det gør vi sammen med jobcentre, a-kasser, uddannelsesinstitutioner og Erhvervshus Midtjylland, hvor vi kan understøtte konkret indsatser og kommunikere om mulighederne for at understøtte arbejdsmarkedet, bl.a. opkvalificering og brancheskift.
- Vi målretter den ny regionale positivliste mod områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.
- Vi understøtter de nye nationale VEU indsatsområder ’Velfærdsområdet’ og ’Grøn energi ’ samt reagerer på regionale behov for arbejdskraft afledt af VEU-indsatsområderne.
Flere unge i gang med uddannelse eller beskæftigelse
- Vi prioriterer fortsat det politiske og faglige samarbejde på ungeområdet i Midtjylland ”Styrket jobvej for unge” med følgende tiltag:
- Midtjysk ungekonference i samarbejde med Region Midtjylland, KKR Midtjylland og RAR Vestjylland.
- Opfølgning på konference og behovet for videre indsats og samarbejde på området i dialog med Region Midtjylland, KKR Midtjylland og RAR Vestjylland
- Fremme og videndele virksomhedsrettede indsatser til unge, der ikke er i job eller uddannelse via RAR egne og samarbejdspartneres kanaler.
- RAR følger de østjyske kommuners arbejde med den jobrettede indsats for unge - Vi vil se nærmere på udfordringen med dimittendledighed i Østjylland sammen med jobcentre, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner
Flere borgere i periferien af arbejdsmarkedet skal i job eller tættere på arbejdsmarkedet
- Vi sætter spot på potentialer ved at ansætte borgere med handicap, nedsat funktionsevne, skånehensyn og lignende. Afsættet for indsatsen er det idekatalog, som er udarbejdet i samspil med arbejdsmarkedsrådenes repræsentanter for DH samt Specialfunktionen Job og Handicap
- Vi vil indgå i dialog og potentielt samarbejde med samarbejdspartnere om løft af basale kompetencer, særligt danskkundskaber, med henblik på, at bringe flere tættere på arbejdsmarkedet, og fastholde flere på arbejdsmarkedet.
- Rådet bidrager gennem dialog med samarbejdsparterne til at synliggøre muligheder i brancher der mangler arbejdskraft – herunder lønnede timer og substitution.
Rådets redskaber i 2024
På et ustabilt arbejdsmarked hvor forudsætningerne for den gode aktive beskæftigelsesindsats løbende ændres, understøtter Rådet særligt i 2024 med tæt monitorering af udviklingen på arbejdsmarkedet (månedlige data). Dertil vil Rådet styrke sin synlighed på hvilke indsatser der virker og indgå i dialog med samarbejdspartnere – også der hvor det er svært. Rådet prioriterer brancher og indsats ud fra solidt datagrundlag.
Rådet vil desuden have fokus på at videndele om vellykkede indsatser gennem webinarer og nyhedshistorier, ligesom Rådet bidrager til at skabe et fælles østjysk virkelighedsbillede baseret på nyeste tal og viden.