Spring over hovedmenu

Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse

30-04-2024

Ledigheden i Østjylland er steget med 1.119 fuldtidspersoner fra marts 2023 til marts 2024. Det er en stigning på 7,4%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Østjylland er steget med 1.003 fuldtidspersoner fra januar 2023 til januar 2024. Det er en stigning på 0,2%.

Data om ledighed og beskæftigelse i Østjylland - 2024-04-30 - med grafer og tabeller (pdf)

Beskæftigelsen i Østjylland er steget det seneste år. I januar 2024 var der 408.618 lønmodtagere med bopæl i Østjylland. Det er en stigning på 1.003 siden januar 2023.

I de østjyske kommuner er beskæftigelsen steget i fire kommuner, mens den er faldet i otte kommuner. Aarhus Kommune bidrager i høj grad til stigende beskæftigelse, idet der fra januar 2023 til januar 2024 har været en stigning på 2.015, hvilket er en stigning på 1,4%.

Beskæftigelsen er ligeledes steget i Silkeborg (374), Horsens (268) og Odder (35).

Ledigheden i Østjylland er steget det seneste år. I marts 2024 var der 16.319 bruttoledige i Østjylland. Det er en stigning på 1.119 siden marts 2023. Ledigheden er steget i 10 af de østjyske kommuner, mens den er faldet med 7% i Skanderborg og 20% i Samsø Kommune.

Ledigheden er steget med 822 for mænd, og ledighedsprocenten for mænd er 3,0%. For kvinder er ledigheden steget med 297, og ledighedsprocenten for kvinder er 3,8%. Blandt mænd er ledigheden steget i alle aldersgrupper, mens ledigheden er faldet for kvinder i aldersgrupperne 16-24 år og 40-49 år.

Blandt forsikrede er ledigheden steget med 1.621 fuldtidspersoner, og ledighedsprocenten for forsikrede er 3,6%. Ledigheden er steget i 20 af de 22 A-kasser. I faktiske tal er ledigheden steget mest i Akademikernes, Det Faglige Hus A-kasse og Din Sundhedsfaglige A-kasse. Procentuelt er ledigheden steget mest i Din Sundhedsfaglige A-kasse, Fødevareforbundet og Din faglige A-kasse. 

Teknikere og Magistre har haft svagt faldende ledighed det seneste år.

Nærmere oplysninger:

Daniel Isak Dallerup, formand for RAR Østjylland, tlf. 6170 7326
Anders Daugberg Stryhn, Direktør AMK Midt-Nord, tlf. 7222 3602