28-06-2024
Seneste nyt fra RAR Vestjylland om ledighed og beskæftigelse.
Ledigheden i Vestjylland er steget med 297 fuldtidspersoner fra maj 2023 til maj 2024. Det er en stigning på 9,4%. Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet med 2.039 fuldtidspersoner fra marts 2023 til marts 2024. Det er et fald på 1,5%.
Nyt om Vestjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-06-28 med data, grafer og tabeller (pdf)
Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet det seneste år. I marts 2024 var der 131.271 lønmodtagere med bopæl i Vestjylland. Det er en nedgang på 2.039 siden marts 2023, hvilket svarer til 1,5%. På landsplan er beskæftigelsen steget med 6.263 fuldtidspersoner det seneste år. Det svarer til en stigning på 0,3%. Beskæftigelsen er faldet i alle de vestjyske kommuner. Procentuelt er beskæftigelsen faldet mest i Lemvig og Struer og mindst i Holstebro og Ringkøbing-Skjern.
Ledigheden i Vestjylland er steget det seneste år. I maj 2024 var der 3.448 bruttoledige i Vestjylland. Det er en stigning på 297 siden maj 2023.
Ledigheden er steget i 5 af de 7 vestjyske kommuner. Kommunerne Struer og Lemvig har haft faldende ledighed det seneste år.
Ledigheden er steget med 227 for mænd, og ledighedsprocenten for mænd er 2,0%. For kvinder er ledigheden steget med 70, og ledighedsprocenten for kvinder er 2,3%. Blandt mænd er ledigheden steget i alle aldersgrupper. Blandt kvinder er ledigheden steget for alle aldersgrupper med undtagelse af 50-59 årige og 60+ årige.
Ledigheden er steget i 18 af de 22 A-kasser. De 4 A-kasser, der har haft faldende ledighed, er Din faglige A-kasse, Funktionærer og tjenestemænd, Magistre og Socialpædagoger.
Blandt forsikrede er ledigheden steget med 458 fuldtidspersoner, og ledighedsprocenten er 2,5%. Ledigheden for borgere, der ikke er forsikrede, er faldet med 161.
Nærmere oplysninger:
- Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
- Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602