Spring over hovedmenu

Arbejdsfordeling - RAR Sydjylland

Meddelelse om arbejdsfordeling over 13 uger til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd.

En arbejdsfordeling er en ordning, hvor arbejdstiden i en virksomhed nedsættes i en begrænset periode for at undgå afskedigelser. En arbejdsfordeling skal omfatte enten en virksomhed som helhed, en virksomhedsafdeling eller en bestemt produktionsenhed i virksomheden. En forudsætning for arbejdsfordeling på en virksomhed er, at virksomheden er omfattet af en kollektiv overenskomst eller anden kollektiv aftale om midlertidig nedsættelse af arbejdstiden for at undgå afskedigelser.

Der skelnes mellem arbejdsfordelingssager op til og over 13 uger inden for 12 måneder:

  1. Til og med 13 uger: Virksomheden anmelder arbejdsfordelingen - senest 1 uge inden ikrafttrædelsen - til jobcentret på blanketterne: 1) AB 292: Blanket til meddelelse af arbejdsfordeling og 2) AB 293: Bilag til blanket om meddelelse af arbejdsfordeling.
  2. Over 13 uger: Virksomheden ansøger om arbejdsfordelingen - senest 4 uger inden udgangen af de første 13 uger - til Det Regionale Arbejdsmarkedsråd Sydjylland via jobcentret - også på blanketterne 1) AB 292: Blanket til meddelelse af arbejdsfordeling og 2) AB 293: Bilag til blanket om meddelelse af arbejdsfordeling

Blanketter til brug ved arbejdsfordeling - linker til jobnet.dk-siden "Blanketter"en arbejdsløshedskasse, der i øvrigt er dagpengeberettiget, kan få udbetalt supplerende dagpenge fra sin arbejdsløshedskasse under en arbejdsfordeling, hvis arbejdsfordelingen opfylder en række betingelser. Disse betingelser fremgår af bekendtgørelse om udbetaling af dagpenge, § 47.

En betingelse for Det Regionale Arbejdsmarkedsråds godkendelse af forlængelse af en arbejdsfordeling ud over de første 13 uger er, at der foreligger en skriftlig erklæring fra virksomhedens ledelse og en repræsentant for medarbejderne om, at mulighederne for efteruddannelse er blevet drøftet. Resultatet af disse drøftelser indføjes i ansøgningsskemaet (blanket AB 292: Blanket til meddelelse af arbejdsfordeling).

Ansøgning om arbejdsfordeling ud over 13 uger sendes til RAR Sydjylland på mail:

amksyd@star.dk

Sidst opdateret: 11-03-2024