Spring over hovedmenu

Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse

03-04-2024

Ledigheden i Østjylland er steget med 1.054 fuldtidspersoner fra februar 2023 til februar 2024. Det er en stigning på 6,6%. Lønmodtagerbeskæftigelsen i Østjylland er steget med 1.710 fuldtidspersoner fra december 2022 til december 2023. Det er en stigning på 0,4%.

Data om ledighed og beskæftigelse i Østjylland - 2024-04-03 - med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Beskæftigelsen i Østjylland er steget det seneste år. I december 2023 var der 416.417 lønmodtagere med bopæl i Østjylland. Det er en stigning på 1.710 siden december 2022.

I de østjyske kommuner er beskæftigelsen steget i 4 kommuner, mens den er faldet i otte kommuner. De største procentvise stigninger ses i Aarhus (1,4%) og Silkeborg (1,1%), og disse stigninger svarer til henholdsvis 1.985 og 471 fuldtidspersoner.

Ledigheden i Østjylland er steget det seneste år. I februar 2024 var der 17.091 bruttoledige i Østjylland. Det er en stigning på 1.054 siden februar 2023.

Ledigheden er steget i 10 af de østjyske kommuner, mens den er faldet med 2% i både Skanderborg og Syddjurs.

Ledigheden er steget med 804 for mænd og 250 for kvinder. 19 A-kasser har haft stigende ledighed, mens ledigheden er faldet i tre A-kasser. Ledigheden er ligeledes faldet blandt borgere, der ikke er forsikrede.

RAR Østjylland har på seneste rådsmøde godkendt et nyt indsatsark for 2024-2025, hvor Rådet peger på et udvalg af udfordringer og initiativer og inviterer til samspil om løsninger:

Indsatsarket er nu klar på Rådets hjemmeside 

RAR Østjylland har endvidere godkendt en ny positivliste for den regionale uddannelsespulje, som er gældende fra 1. april 2024. Med positivlisten udstikker Rådet en retning og hjælper ledige og jobcentre ved at pege på kurser, der sigter mod kompetencer, der efterspørges.
Se listen på Rådets hjemmeside:

Positivliste for regional uddannelsespulje – RAR Østjylland

Nærmere oplysninger:

Daniel Isak Dallerup, formand for RAR Østjylland, tlf. 6170 7326
Anders Daugberg Stryhn, Direktør AMK Midt-Nord, tlf. 7222 3602