Udsendt 01-11-2021
Nyt om Østjysk ledighed og beskæftigelse
Ledigheden er faldet med 7.400 fuldtidspersoner fra september 2020 til september 2021. Det svarer til et fald på 34%. Beskæftigelsen er steget med 24.122 fra juli 2020 til juli 2021 - en stigning på 6,6%.
De seneste beskæftigelsestal fra juli måned viser en markant stigning i beskæftigelsen i Østjylland, hvor 24.122 flere fuldtidspersoner er i beskæftigelse sammenlignet med juli 2020.
Beskæftigelsen er steget i alle østjyske kommuner fra juli 2020 til juli 2021. I faktiske tal er beskæftigelsen steget mest i Aarhus (8.986), Horsens (2.847) og Silkeborg (2.674). De samme tre kommuner har den procentuelt største stigning i beskæftigelsen med 8,5% i Horsens, 7,6% i Silkeborg og 7,0% i Aarhus.
Ledigheden er faldet med 7.400 fuldtidspersoner fra september 2020 til september 2021.
Ledigheden er faldet i alle østjyske kommuner fra september 2020 til september 2021. I faktiske tal ses de største fald i Aarhus (-3.257), Horsens (-731), Randers (-650) og Silkeborg (-650). Procentuelt er ledigheden faldet mest i Skanderborg (-42%), Hedensted (-40%), Horsens (-39%) og Silkeborg (-37%).
Ledigheden er faldet med 3.799 (33%) for kvinder og 3.600 (35%) for mænd. For begge køn er der flest ledige i aldersgruppen 30-39 år og næst flest i al-dersgruppen 25-29 år.
Ledigheden er faldet i alle a-kasser. I faktiske tal ses de største fald i Akademikernes (-713), 3F a-kasse (-701) og HK a-kasse (-671). I september 2021 er ledigheden lavest i DSA (1,2%), Byggefagene (1,6%), Metalarbejdere (1,7%), FOA (1,9%) og Ledere (1,9%).
Nærmere oplysninger:
- Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf. 87 22 55 11
- Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 02