31-05-2024
Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse
Beskæftigelsen steg med 1.260 fra februar 2023 til februar 2024. Det svarer til en vækst på 0,6%. Ledigheden er steget med 203. Det svarer til en vækst på 2,3%
Nye data om nordjysk ledighed og beskæftigelse - 2024-05-31 med grafer og tabeller (pdf).
Beskæftigelsen er steget markant i februar måned i Nordjylland. Der kan dog være en teknisk forklaring på den usædvanlige udvikling i tallene i februar måned. Tallene skal derfor læses med det forbehold, at der muligvis kan være tekniske årsager til den markante beskæftigelsesvækst.
Det går generelt set godt på arbejdsmarkedet. På landsplan blev der målt den højeste beskæftigelse nogensinde i februar måned med over 3 mio. beskæftigede. Økonomiministeriet vurderer i den seneste udgave af Økonomisk Redegørelse, at beskæftigelsen vil stige med 13.000, og at ledigheden vil stige med 5.000 på landsplan i løbet af 2024. Der kan være regionale forskelle i den udvikling, men tendensen tyder på en såkaldt ”blød landing” efter en tid med markant vækst i beskæftigelsen samlet set på landsplan.
I Nordjylland er beskæftigelsen på et historisk højt niveau, og ledigheden er lav med 3,2% af arbejdsstyrken. Kombinationen af høj beskæftigelse og lav ledighed giver en række rekrutteringsudfordringer i virksomhederne. Det er bl.a. inden for jern- og metal, bygge og anlæg, det pædagogiske område og socialområdet, at der er problemer med at skaffe den ønskede arbejdskraft.
Ledigheden steg med 236 / 5% for mændene og faldt med 31 / 0,7% for kvinderne. Det er de yngre kvinder under 40 år der trækker ledigheden ned, mens det for mændenes vedkommende blot er de 16-24 årige, der har haft en faldende ledighed.
Der er en lav ledighed inden for bl.a. pædagogområdet, det sundhedsfaglige område, FOA´s område og metalområdet.
Det har været en vækst i ledigheden i 7 ud 11 kommuner i Nordjylland. Samlet set er det en beskeden vækst på 203 / 2,3% siden februar 2023.
Nærmere oplysninger:
- Dan Oxholm, formand for RAR Nordjylland, tlf. 4057 7190
- Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602.