Spring over hovedmenu

Målrettet opkvalificering løfter virksomheder og ledige i Østjylland

Udsendt 05-03-2021

Ledigheden er steget med 3.800 fuldtidspersoner fra januar 2020 til januar 2021.
Det svarer til en stigning på 20%.
Beskæftigelsen er steget med 3.117 fra november 2019 til november 2020. Det svarer til en stigning på 0,8%.

Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland - 2021-03-05-pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Efter en markant stigning i ledigheden i foråret 2020 har ledigheden i Østjylland været faldende i hele andet halvår 2020. Tallene for januar 2021 viser dog en mindre stigning i ledigheden. I december 2020 var ledigheden således steget med 3.203 fuldtidspersoner sammenlignet med december 2019. Det tilsvarende tal for januar 2021 er en stigning på 3.800 fuldtidspersoner.

Beskæftigelsen i Østjylland faldt i forbindelse med nedlukningen i foråret, men fra maj 2020 har beskæftigelsen været stigende. I den seneste årsperiode, som der forelægger data for – november 2019 til november 2020 – er beskæftigelsen for borgere med bopæl i Østjylland steget med 3.117 fuldtidspersoner.

Formand for Det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) i Østjylland, Jakob Beck Wätjen, udtaler på baggrund af tallene:

”Det østjyske arbejdsmarked er stadigvæk påvirket af COVID-19 situationen. Mange virksomheder står i en vanskelig situation, da markedet pludseligt har ændret sig. Samtidig er der for nogle brancher stigende behov for arbejdskraft og rekrutteringsudfordringerne tager til.

De modsatrettede tal med stigende ledighed og stigende beskæftigelse skyldes, at den østjyske arbejdsstyrker vokser. I perioder med mindre vækst i beskæf-tigelsen vil ledigheden derfor også stige.

RAR Østjylland er optaget af, at ledige opkvalificeres med udgangspunkt i virksomhedernes konkrete behov, så ledige kommer i beskæftigelse inden for områder, hvor virksomhederne efterspørger kvalificeret arbejdskraft. Som indspil hertil har RAR netop offentliggjort en analyse, som sætter fokus på mulighederne for, at ledige kan foretage brancheskift til områder, hvor der er mangel på arbejdskraft.”

Nyt om ledighed og beskæftigelse fra RAR Østjylland - 2020-03-05 -pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Nærmere oplysninger:

  • Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf. 87 22 55 11
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 02