Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Tid til opkvalificering

Udsendt 02-09-2020

Ledigheden er steget med 6.956 fuldtidspersoner fra juli 2019 til juli 2020. Det svarer til en stigning på 41%.  Beskæftigelsen er faldet med 4.689 fra maj 2019 til maj 2020. Det svarer til et fald på 1,2%. Fra juli 2019 til juli 2020 er ledigheden steget i alle østjyske kommuner, og alle a-kasser har haft stigende ledighed i perioden.

Denne pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Blandt de østjyske kommuner er ledigheden – relativt set – steget mest i Odder (52%), Favrskov (52%) og Horsens (51%), mens de mindste stigninger ses i Norddjurs (6%), Samsø (18%) og Viborg (33%).

Blandt a-kasserne er ledigheden – relativt set – steget mest inden for El-faget, Fødevareforbundet og Metalarbejdere. I alle tre a-kasser er antallet af ledige mere end fordoblet. I faktiske tal er ledigheden steget mest inden for 3F’s a-kasse (829), Akademikernes (764) og HK’s a-kasse (634).

Formand for det Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østjylland, Jakob Beck Wätjen udtaler på baggrund af tallene:

”De særlige omstændigheder omkring COVID-19 har i høj grad påvirket det østjyske arbejdsmarked. Særligt i løbet af marts måned steg ledigheden markant, og selvom der de seneste måneder har været et svagt fald i ledigheden, er der cirka 7.000 flere ledige østjyder end i marts måned.

Sygdoms situationen – både herhjemme og i udlandet – betyder, at prognoserne for den fremtidige udvikling er behæftet med stor usikkerhed. Bag den aktuelle udvikling er der dog nogle strukturelle udfordringer – særligt manglen på faglært arbejdskraft – som bliver aktuelle, når der igen kommer stigende beskæftigelse.

Derfor fokuserer Rådet på at øge brugen af de nye muligheder for efteruddannelse og opkvalificering, så ledige klædes på med de kompetencer, der efterspørges på arbejdsmarkedet aktuelt og i de kommende år.”

Denne pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue)

Nærmere oplysninger:

  • Jakob Beck Wätjen, formand for RAR Østjylland, Tlf. 87 22 55 11
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 02