Spring over hovedmenu

Nyhed RAR Hovedstaden

06-05-2020

Nyt fra RAR Hovedstaden, maj 2020

94 online-kurser på den regionale positivliste

RAR Hovedstaden har netop godkendt 94 online-kurser som supplement til den eksisterende regionale positivliste.

Oversigten over de nye kurser kan ses på rådets hjemmeside. En del af kurserne findes allerede på den regionale positivliste – men nu udbydes de også som online kurser. Listen er fælles med RAR Sjælland og RAR Bornholm.

Behovet for fjernundervisning er vokset på grund af den aktuelle COVID-19-situation. Der er derfor åbnet op for, at der via de regionale positivlister kan udbydes kurser, der kan tages online – og som finansieres via den regionale uddannelsespulje.

Formålet med ændringen er at øge muligheden for, at ledige kan tage opkvalificerende kurser, også selvom uddannelsesinstitutionerne i øjeblikket er lukket for fysisk fremmøde pga. COVID-19. De nye kurser skal fortsat være inden for områder, hvor der forventes igen at komme jobåbninger inden for de næste seks måneder. 

RAR Hovedstaden kan i den kommende periode løbende godkende supplerende kurser. De tilføjes efter en konkret vurdering af, om de meningsfuldt kan udbydes som online kurser, og om de er inden for relevante områder.

Kurser vil - uanset hvornår de kommer på listen - gælde frem til 1. oktober 2020, hvor den regionale positivliste planmæssigt skal opdateres. Der vil ikke blive fjernet kurser fra de eksisterende regionale positivlister.

Oversigt over supplerende online kurser (nyt vindue)