Spring over hovedmenu

Ny analyse peger på, at danske virksomheder efterspørger basale læse- og skrivefærdigheder

01-03-2019

Virksomheder inden for brancher med mangel på arbejdskraft efterspørger i høj grad almene kompetencer – som at kunne læse og skrive dansk. Det viser en ny analyse.

En ny analyse fra De Regionale Arbejdsmarkedsråd i Østdanmark viser, at virksomheder efterspørger almene kompetencer. Her er der fokus på, at medarbejderne kan læse og skrive dansk. Det fremhæver syv ud af ti virksomheder inden for de udvalgte brancher, hvor der er mangel på arbejdskraft.

Virksomhederne efterspørger kun i begrænset omfang it-kompetencer. I alle job benyttes forskellige it-redskaber, men det er ofte tilstrækkeligt at kunne betjene smartphone og tablet - fx til kommunikation med kunder og kollegaer.

I rekrutteringsprocessen lægger virksomhederne mest vægt på basale faglige og personlige kompetencer – og mindre grad på it-kompetencer, viser analysen.

Analysen bygger blandt andet på en spørgeskemaundersøgelse, hvor mere end 1.000 virksomheder har deltaget. Der har været fokus på syv fagområder, hvor der er mangel på arbejdskraft:

• Rengøring
• Social- og sundhed
• Chauffører inden for godstransport
• Produktionsmedarbejdere inden for industriel produktion
• Ufaglærte inden for bygge & anlæg, hotel & restauration samt køkken & kantine.

Se analyserapporten: Virksomhedernes behov for basale it-kompetencer inden for udvalgte fagområder