Spring over hovedmenu

Unges læring og udbytte i praktik og job

25-02-2021

Udarbejdet af Realize for RAR Vestjylland og RAR Østjylland samt STAR. Analysen er udarbejdet med baggrund i en fælles ambition på ungeområdet og det faktum, at en stor andel af de midtjyske unge hverken er i uddannelse eller beskæftigelse. Den omhandler potentialer og behov for opkvalificering af ufaglærte unge. Tilmed belyser analysen, hvordan vi sikrer, at unge uden en kompetencegivende uddannelse får en mere fast tilknytning til arbejdsmarkedet.

 

Undersøgelsen er baseret på interviews med 13 arbejdsgivere, 12 unge og 16 ressourcepersoner fra jobcentre, uddannelsesinstitutioner m.fl.

Hovedkonklusioner:

  1. Mange unge i målgruppen får et stort personligt og socialt udbytte af at komme i praktik og i job.
  2. Stor dedikation blandt de interviewede arbejdsgivere til at give udfordrede unge en chance, tage dem alvorligt, give dem rigtige opgaver og bruge noget tid på dem.
  3. Det gode match til arbejdsgivere, der vil tage et ansvar, er vigtigt. De interviewede arbejdsgivere peger på, at dette er vigtigere end at identificere relevante brancher.
  4. De unge uden kompetencegivende uddannelse er vidt forskellige, og de har meget forskellige udfordringer, og løsningerne med at få dem motiveret for job eller uddannelse og at få dem i job eller uddannelse er derfor også forskellige.

Formålet med Rådenes analyse er grundlæggende at:

  1. Sikre et grundlag for at vejlede virksomheder, jobcentre og de unge med henblik på opkvalificering eller vejledning til at komme i job.
  2. Afdække typiske jobfunktioner og stillinger som ufaglærte unge arbejder i med henblik på at kunne identificere nærtliggende uddannelser/kurser eller erhvervsuddannelser som kan løfte målgruppens kompetencer og jobsikkerhed. Endvidere pege på, hvor målgruppen vil kunne afhjælpe rekrutteringsudfordringer i brancher med mangel på arbejdskraft. 

Kontakt:

RARs sekretariat: AMK Midt-Nord: 7222 3600

Analysen: Unges læring og udbytte i praktik og job 2021- Østjylland og Vestjylland (pdf) (nyt vindue)

Sidst opdateret: 22-05-2023