Spring over hovedmenu

Seneste nyt om vestjysk ledighed og beskæftigelse

31-08-2023

Ledigheden i Vestjylland er steget med 185 fuldtidspersoner fra juli 2022 til juli 2023. Det er en stigning på 6,7%. Beskæftigelsen i Vestjylland er faldet med 1.168 fuldtidspersoner fra maj 2022 til maj 2023. Det er et fald på 0,9%.

Nyt om Vestjysk ledighed og beskæftigelse - 2023-08-31 data, grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)

Ledighedsprocenten for Vestjylland ligger på 1,8% af arbejdsstyrken i juli 2023. På trods af en mindre stigning i ledigheden det seneste år, så har Vestjylland, med undtagelse af Bornholm, fortsat den laveste ledighed, når der sammenlignes med andre geografiske områder. Stigningen i de vestjyske ledighedstal, ses også at ligge under den gennemsnitlige stigning i landstallene, hvor ledigheden det seneste år er steget med 9,3%.

Ledigheden for de vestjyske kommuner har, fra juli 2022 til juli 2023, ikke udviklet sig entydigt. Ledigheden er steget mellem 6,5% og 21,9% i fem af de syv vestjyske kommuner. I to vestjyske kommuner er ledigheden dog henholdsvis 6,4% og 9,5%. Ledigheden er fra juli 2022 til juli 2023 faldet i henholdsvis Lemvig og Ringkøbing-Skjern Kommune.

Ledighedsprocenten, for de forsikrede ledige, er i Vestjylland steget med 22,5%. Stigningen fordeler sig bredt på det vestjyske arbejdsmarked, hvor 16 ud af 22 a-kasser har en stigende ledighed. At den samlede ledighedsprocent ikke er på samme niveau skyldes et større fald i ledigheden hos de ikke-forsikrede.

Den vestjyske beskæftigelse er faldet med 0,9% fra maj 2022 til maj 2023. Det svarer til 1.168 fuldtidspersoner. Den faldende beskæftigelse ses på tværs af alle syv vestjyske kommuner, hvor beskæftigelsen det seneste år er faldet mellem 0,2% og 2,4%.

En faldende beskæftigelse ses, ud over i Vestjylland, også på Bornholm og i Sydjylland. Dog i mindre omfang. På tværs af hele landet er beskæftigelsen steget med 21.377 fuldtidspersoner, hvilket svarer til 0,9%.

Nærmere oplysninger:

  • Klaus Helmin-Poulsen, formand for RAR Vestjylland, tlf. 5085 5032
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602