Spring over hovedmenu

Særdeles lav ledighed i Vestjylland - men fortsat for mange unge står uden job og uddannelse

30. september 2019

Beskæftigelsen faldt med 891 fuldtidspersoner fra juni 2018 til juni 2019. Fra august 2018 til august 2019 faldt ledigheden i Vestjylland med 150 fuldtidspersoner, hvilket svarer til et fald på 3,4 procent det seneste år.

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse (pdf) (nyt vindue) 

”Selvom ledigheden overordnet set er faldet, så er ledigheden blandt unge stadig højere end gennemsnittet. Det er en fælles udfordring, som vi skal tage meget seriøst i forhold til at sikre unges tilknytning til arbejdsmarkedet og uddannelse. Det er en udfordring, som vi bedst løser i fællesskab. For at skabe et fælles billede af udfordringerne holder RAR Vestjylland sammen RAR Østjylland, Region Midtjylland og KKR Midtjylland en arbejdsmarkedskonference d. 29. oktober, hvor vi skal afdække, hvordan vi løser de udfordringer, som de midtjyske unge står overfor i relation til virksomhedernes behov for kvalificeret arbejdskraft og en kompetent arbejdsstyrke,” påpeger John Hermansen, formand for RAR Vestjylland. 

Program for konferencen - internt link til Rådets hjemmeside.

Beskæftigelsen er fra juni 2018 til juni 2019 faldet fra 128.700 til 127.809. Det svarer til en fald på 891 fuldtidspersoner. Beskæftigelsen faldt i 6 ud af 7 vestjyske kommuner.

Det seneste år er ledigheden faldet med 150 fuldtidspersoner. For forsikrede ledige steg ledigheden med 132 fuldtidspersoner, men ledigheden for de ikke-forsikrede ledige faldt med 282. Ledigheden faldt hos 8 ud af 24 A-kasser.

Fordelt på køn faldt ledigheden med 1,3 % for kvinder og 6,0 % for mænd. For alders-gruppen over 60 år steg ledigheden mar-kant det seneste år. På tværs af køn har unge i aldersgruppen 25-29 år den højeste ledighed.

 Kontakt:

  • John Hermansen, Formand for RAR Vestjylland, Tlf: 4051 7716
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf: 7222 3602

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse (pdf) (nyt vindue)

Note: Pr 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal visiteres jobparate, i de første 3 måneder efter kommunen har overtaget ansvaret for dem, med mindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere, der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det forventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige som følge af den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere.