Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Nyhedsmagasinet: Nyt fra RAR Vestjylland - november 2019

29-11-2019

”Nyt fra RAR Vestjylland” udgives af AMK Midt-Nord på vegne af RAR Vestjylland og udkommer efter behov til relevante beslutningstagere inden for uddannelse og beskæftigelse samt udvalgte nøglepersoner i kommunerne

Nyhedsmagasinet i printbart pdf-version (pdf) (nyt vindue)

Læs i dette nummer af Nyt fra RAR Vestjylland bl.a. om:

  • De korte erhvervsrettede kurser, som RAR Vestjylland har på positivlisten for Den Regionale Uddannelsespulje, er effektive til at få særligt ufaglærte i job. Det viser en ny effektanalyse.
  • De unge skal ud og møde virksomhederne lige efter folkeskolen. Et tæt samarbejde mellem virksomheder, kommunerne og erhvervsskolerne skal sikre, at en gruppe af unge ikke risikerer årevis på overførselsindkomst, påpeger direktør og medejer af Give Steel, Torben Larsen.
  • Virksomheder mangler arbejdskraft – og samtidig oplever borgere med handicap, at det er svært at få job. På konferencen ”Flere mennesker med handicap i job” den 2. december, som RAR Vestjylland er medarrangør af, sætter man netop fokus på, hvordan vi får flere borgere med handicap ind på arbejdspladserne.
  • RAR Vestjylland og RAR Østjylland holder i fællesskab konferencen ”Kompetencer til tiden – sådan møder vi virksomhederne”. Det sker den 3. december på Scandic Bygholm Park i Horsens. Konferencen, der er målrettet virksomhedskonsulenter, sætter fokus på efter- og videreuddannelse.
  • Vi er nødt til at fokusere på den store gruppe af unge, der hverken er i job eller i gang med en uddannelse. Det påpegede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard under Midtjysk Arbejdsmarkedskonference, der fandt sted den 29. oktober i Jyske Park i Silkeborg, og som RAR Vestjylland var medarrangør af.

I RAR Vestjylland er kontakten:

  • John Hermansen, Formand for RAR Vestjylland, Tlf: 4051 7716
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf: 7222 3602

Læs artiklerne i den layoutede printbare pdf version. Her fremtræder nogle af artiklerne i en forkortet. Eller læs artiklerne i den fulde længde nedenfor.

Nyhedsmagasinet i printbar pdf-version (pdf) (nyt vindue)

---------------------------

Artiklerne fra i deres fulde længde:

- Vestjylland stærkest på opkvalificering af ledige

En effektanalyse af de korte erhvervsrettede kurser, som RAR Vestjylland har på positivlisten for Den Regionale Uddannelsespulje viser blandt andet, at vi i Vestjylland, sammenlignet med naboregionerne, er bedst til at benytte kurserne på positivlisten – og særligt for de ufaglærte fører det til job

Effektanalysen, der blev præsenteret på det seneste rådsmøde den 26. november, slår fast, at positivlisten er et særdeles effektivt redskab: Kurserne på positivlisten sikrer nemlig ikke bare, at flere ledige kommer i arbejde. De bruges også særdeles flittigt i Vestjylland.

- Positivlisten er et udtryk for et konkret behov hos områdets virksomheder, og jeg er mere end tilfreds med, at jobcentrene i området aktivt benytter positivlisten til at kvalificere ledige til job. Særligt for de ufaglærte ledige er det tydeligt, at kurserne på positivlisten fører til jobs – ikke mindst når man sammenligner med de ledige, der har fået vejledning og opkvalificering i øvrigt, forklarer formand for RAR Vestjylland John Hermansen og fortsætter:

- Vi er jo den region i landet, der gør mest brug af kurserne på positivlisten. I 2015 havde vi 26,1 kursusforløb pr. 100 ledige i Vestjylland – men allerede året efter, i 2016 var, det steget til 40,3 kursusforløb pr. 100 ledige. Og det er som sagt lands-rekord.

- Vigtigt at kende virksomhedernes behov

Det er ikke kun ufaglærte, der gør brug af kurserne på positivlisten, selv om effektmålingen viser, at det samlet set er de ufaglærte, der har størst effekt af kurserne. Faktisk viser effektmålingen, at 52,3 procent af de, der benytter kurserne på positivlisten, er faglærte, mens 36,6 procent er ufaglærte. RAR Vestjylland har - sammenlignet med den generelle sammensætning af dagpengemodtagere - en højere andel af faglærte og ufaglærte, som bruger kurser på den regionale positivliste.

- Det er vigtigt at kende virksomhedernes konkrete behov – både for nye medarbejdere og for opkvalificering af de eksisterende – så uddannelses-institutionerne hurtigt kan skræddersy målrettede kurser, der kan løse virksomhedernes udfordringer, påpeger John Hermansen, der dog erkender, at det kan være svært at foretage en præcis måling af, hvorvidt det har været et specifikt kursus, der har ført til, at en ledig er kommet i job.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, STAR, opsamler såvel landsdækkende som regionale data om virksomhederne og deres behov for medarbejdere og opkvalificering. Sammenlagt bliver det til Arbejdsmarkeds-balancen, og det er den regionale arbejdsmarkedsbalance, der danner grundlag for, at RAR Vestjylland hvert år i april udpeger de korte erhvervsrettede kurser, der skal på positivlisten. Rådet reviderer positivlisten hvert år i oktober, så man er sikker på, at der løbende er fokus på de behov og ønsker, som de forskellige brancher har nu og i den nærmeste fremtid.

Positivlisten på Rådets hjemmeside (internt link)

‐ De unge skal ud og møde virksomhederne lige efter folkeskolen

Et tæt samarbejde mellem virksomheder, kommunerne og erhvervsskolerne skal sikre, at en gruppe af unge ikke risikerer årevis på overførselsindkomst, påpeger direktør og medejer af Give Steel, Torben Larsen.

Han og virksomheden har gode erfaringer med at tage unge ind i praktik – unge, der måske i flere år ikke har vidst, hvad de skulle i gang med. Og herefter er langt størsteparten af de unge startet på en læreplads i virksomheden.

‐ Problemet er jo, at disse unge kan gå i to til fire år og lave ingenting. Her er det vigtigt, at vi griber dem lige efter folkeskolen og får dem ind på virksomhederne. Det kræver dels, at virksomhederne er meget mere opmærksomme på den sociale opgave, der ligger i at tage imod disse unge. Og det kræver samarbejde
mellem virksomhederne, kommunerne, jobcentrene og så videre, påpeger Torben Larsen, der roser RAR Vestjylland og RAR Østjyllands initiativ med at samle parterne til Midtjysk Arbejdsmarkedskonference tirsdag den 29. oktober. Her forpligtede deltagerne sig til at samarbejde om at løse udfordringerne med de
unge ledige – også de sårbare unge ledige.

‐ Vi skal strække os langt Give Steel har i ugens løb været i flere landsdækkende medier, fordi virksomheden har stor succes med at tage unge ind, som måske ikke ved første øjekast ser ud som drømmeansøgere. Virksomheden, der beskæftiger godt 340 medarbejdere, har i dag 18 lærlinge.

‐ Vi har mulighederne her for at tilbyde praktik og dermed give de unge en god start på deres arbejdsliv. Det er en god arbejdsplads, hvor vi lægger vægt at behandle hinanden ordentligt – men vi stiller også krav, forklarer Torben Larsen og fortsætter:

‐ Smede‐uddannelsen er ikke en særligt boglig uddannelse, og på den måde er det en uddannelse, også mange ikke‐boglige unge kan klare. Og vi siger ikke nej, fordi en ung er ordblind – eller fordi han er kriminel, for den sags skyld. Folk skal have en chance. Måske er Give Steel den eneste chance, de får. Derfor skal vi
strække os langt.

- 90 procent gennemfører

Hvert år bliver seks til syv smedelærlinge udlært på Give Steel. Det betyder, at mere end 90 procent af de, der er startet som lærlinge, gennemfører uddannelsen.
‐ Det er så simpelt: Vi gør det her for de unges skyld! Når de arbejder, får de troen på sig selv, de får en faglig identitet. Og selv om nogle af de, der søger læreplads her, har svære ar på sjælen, må vi tage ansvar og give dem en chance, påpeger Torben Larsen. 

Han drømmer dels om, at langt flere virksomheder tager deres sociale ansvar alvorligt og giver de unge på kanten en chance for at vise, hvad de duer til. Og samtidig håber han, at samfundet en dag vil vægte virksomhedens sociale regnskab lige så højt som det økonomiske. 

‐ Vil vi som virksomhed betyde noget, må vi gøre noget – gøre en forskel, slår Torben Larsen fast. 

Artiklen fra Give Steel i layoutet version (pdf) (nyt vindue)

Sætter spot på flere handicappede i job

Mandag den 2. december inviterer RAR Vestjylland, RAR Østjylland og RAR Nordjylland i fællesskab til et fyraftensarrangement, ”Flere mennesker med handicap i job”, på Grundfos i Bjerringbro. Under arrangementet vil der være oplæg fra virksomheder, der har haft succes med at ansætte medarbejdere med handicaps – heriblandt Grundfos. Deltagerne bliver også klogere på, hvilke ordninger man som virksomhed kan gøre brug af. Og borgmester Ulrik Wilbek, Viborg Kommune – der også er medlem af Det Centrale Handicapråd – vil tale om de behov og potentialer, han ser for at få flere personer med handicap i job.

Mere om konferencen (internt link)

Konference for virksomhedskonsulenter sætter fokus på efter- og videreuddannelse

”Kompetencer til tiden – sådan møder vi virksomheder-ne” er navnet på en spændende konference, som RAR Vestjylland og RAR Østjylland i fællesskab inviterer til tirs-dag den 3. december på Scandic Bygholm Park i Horsens.

Konferencen er målrettet til konsulenter med opsøgende virksomhedskontakt fra erhvervshusene, jobcentrene, de faglige organisationer og uddannelses-institutionerne. Konferencen vil have særligt fokus på, hvilken rolle kon-sulenterne kan spille i forhold til at klæde virksomhederne godt på med henblik på efter- og videreuddannelse af medarbejderstaben.

Mere mere om konferencen på hjemmesiden (internt link).

Midtjysk Arbejdsmarkedskonference: - Vi skal fokusere på de unge ledige

- Der KAN være behov for at rekruttere arbejdskraft fra udlandet for at dække behovet i specifikke brancher. Men så længe vi har 50.000 unge, der hverken er i gang med en uddannelse eller er i arbejde, og vi på landsplan har 100.000 jobparate kontanthjælpsmodtagere, må vi gøre tingene i den rigtige rækkefølge og fokusere på dem først. Målet er at sikre kvalificeret arbejdskraft - også gennem at opkvalificere de, der allerede er i job. Gennem jobrotationsordninger og lignende kan vi så få flere ledige ind på virksomhederne.

Det påpegede beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard (S), da han tirsdag den 29. oktober var inviteret til Midtjysk Arbejdsmarkedskonference på Jysk Park i Silkeborg. Bag arrangementet stod RAR Vestjylland og RAR Østjylland i samarbejde med KKR Midtjylland og Region Midtjylland. Omkring 200 deltagere - repræsentanter for kommunerne, regionerne, arbejdspladser, uddannelses-institutioner, jobcentre, fagforeninger og A-kasser - debatterede, hvad man kan gøre for både at hjælpe restgruppen af unge, der endnu ikke har tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse - og samtidig afhjælpe områdets mangel på velkvalificeret og faglært arbejdskraft.

Debatten fra konferencen har arbejdsmarkedsrådet taget med sig hjem, og på rådsmødet den 26. november har man drøftet initiativer og forslag til forpligtende samarbejde med henblik på at løse unge-udfordringen. 

Mere om Midtjysk Arbejdsmarkedskonference på Rådets hjemmeside (internt link)