Spring over hovedmenu

Nyt om ledighed og beskæftigelse i Vestjylland - 2018-06-29

29. juni 2018

Beskæftigelsen er steget med 259 i RAR Vestjylland fra marts 2017 til marts 2018. Det er en vækst på 0,2 pct. Ledigheden er faldet med 9,8 pct. fra maj 2017 til maj 2018

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse (pdf) (nyt vindue) 

”Vi har konstitueret et nyt RAR Vestjylland, der de næste 4 år skal medvirke til at sikre, at der er tilgængelig, kvalificeret og tilstrækkelig arbejdskraft på det vestjyske arbejdsmarked. Bl.a. skal vi sikre en koordinering af efteruddannelsen, hvor der er behov. Den nuværende billede af det vestjyske arbejds-markedsmarked omfatter en stigende kom-pleksitet i at sikre kvalificeret arbejdskraft og det kan ikke løses alene. Vi har altid fokus på områder hvor der er mangel på arbejdskraft og behov for en styrket fælles indsats, og for 2018 har vi særligt fokus på Transport, Social- og sundhed og Bygge og anlæg. Alle gode kræfter sættes nu i spil om sikre kvalificeret arbejdskraft, ”udtaler John Hermansen, for-mand for RAR Vestjylland.

Beskæftigelsen er steget i hver måned i 2018. Fra marts 2017 til marts 2018 steg beskæftigelsen fra 125.515 til 125.774. Det er en vækst på 259 og det svarer til 0,2 pct. Beskæftigelsen er steget i 5 kommuner i RAR Vestjylland – mest i Herning og Holstebro med hhv. 259 og 202. Ledigheden er faldet med 493 hvilket er et fald på 9,8 pct. i RAR Vestjylland det seneste år.

Ledigheden faldt i 18 ud af 24 a-kasser det seneste år – mest i 3F og Kristelig A-kasse med hhv. 65 og 52. Ledigheden er mest steget i FTF-A og Ledere. Ledigheden for de forsikrede ledige er det seneste år faldet med 233 og for ikke-forsikrede ledige er den faldet med 260.

Fordelt på køn er ledigheden 2,5 pct. for mænd og 3,4 pct. for kvinder. Ledighedsprocenten er højest blandt 25-29 årige for begge køn. Ledigheden for mænd er det seneste år faldet med 13,5 pct. og for kvinder er der et fald på 22,2 pct.

Kontakt:

  • John Hermansen, Formand for RAR Vestjylland, Tlf. 4051 7716
  • Karl Schmidt, arbejdsmarkedsdirektør, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Tlf. 72223602

Nyeste tal og grafer om ledighed og beskæftigelse (pdf) (nyt vindue)

Note: Pr 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal visiteres jobparate, i de første 3 måneder efter kommunen har overtaget ansvaret for dem, med mindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere, der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det forventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige som følge af den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere.