Spring over hovedmenu

RAR Sjællands arbejde med jobrettet voksen- og efteruddannelse

Koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med Jobrettet voksen- og efteruddannelse.

Som led i Trepartsaftalen III (oktober 2017) har RAR Sjælland fået til opgave at sikre bedre koordination og aktørsamarbejde i forbindelse med voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen (VEU-indsatsen) i RAR Sjællands dækningsgeografi med henblik på, at der skal sikres et bedre match mellem arbejdskraftens kompetencer og virksomhedernes efterspørgsel på kvalificeret arbejdskraft.

RAR Sjællands overordnede opgaver er, at:

  • Videreudvikle og formidle overblik over kompetenceefterspørgslen
  • Levere overblik over opkvalificeringsmulighederne
  • Etablere og indgå i relevante samarbejder mellem jobcentre, a-kasser, offentlige og private virksomheder, uddannelsesinstitutioner, arbejdsmarkedets parter, regionerne samt de lokale og regionale erhvervsfremmeaktører.

Rådets strategi

RAR Sjælland har vedtaget en strategi. Heri indgår et fokus på VEU-området med henblik på at få styrket koordination og aktørsamarbejde i forhold til indsatser på jobrettet voksen- og efteruddannelsesområdet.

Se strategien: RAR Sjællands strategi- og handlingsplan (pdf) (nyt vindue)

Indsatsområder

RAR Sjælland har sat overordnet fokus på følgende områder:

  • Femern Bælt-byggeriet
  • Industriudviklingen i Kalundborg-området
  • Grøn omstilling
  • Brancher der i særlig grad har med rekrutteringsudfordringer: Bygge & anlæg, hotel & restauration, industri, lager & transport samt velfærdsområdet
  • Ungeindsatsen

Rådet drøfter løbende de konkrete indsatser og tilpasser dem efter den aktuelle rekrutteringssituation.

 

Sidst opdateret: 04-09-2023