Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

”Rådet arbejder for opkvalificering af beskæftigede og arbejdsløse”

Udsendt 02-12-2019

Beskæftigelsen er steget med 3.906 fuldtidspersoner i Østjylland fra august 2018 til august 2019. Væksten i beskæftigelsen ses bredt i Østjylland. Størst fremgang er der i Aarhus (2.189), Horsens (723) og Silkeborg (561).

Denne pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue) 

Arbejdsløsheden er steget med 369 bruttoledige fra oktober 2018 til oktober 2019. Arbejdsløsheden er steget i seks kommuner og faldet i seks kommuner. Gennemsnittet for Østjylland er en stigning på 2,2%

Arbejdsløsheden er steget med 904 for de forsikrede. Størst stigning er der i a-kasserne Akademikernes (149), Funktionærer og tjenestemænd (130) samt Lærere (101). Blandt de ikke-forsikrede er arbejdsløsheden faldet med 535.
Formand for det regionale arbejdsmarkedsråd i Østjylland, Hans A. Sørensen, hæfter sig både ved den stigende beskæftigelse og det stigende antal arbejdsløse.
”De østjyske virksomheden ansætter flere medarbejdere, og det er en vigtig opgave for Rådet, at virksomhederne kan rekruttere medarbejdere med de rette kvalifikationer. Samtidig er der flere arbejdsløse østjyder, som skal tilbage i beskæftigelse. Rådet ser efteruddannelse og opkvalificering som den væsentligste løsning på denne dobbelte udfordring.”, siger Hans A. Sørensen

Rådsformanden fremhæver Industrioperatør netværket med bl.a. DermaPharm og den fleksible uddannelsesmodel, som rådets VEU-koordinatorer har været med til at udvikle.

”I et samarbejde mellem netværkets virksomheder, erhvervsskolen Tradium og to jobcentre uddannes industrioperatører via en fleksibel uddannelsesmodel. Virksomheden sender sine ansatte afsted på skole 14 dage ad gangen. Mens de er væk passer nyansatte deres arbejde, og når holdet kommer tilbage på arbejdspladsen, er det de nyansatte medarbejderes tur til 14 dage på skolebænken.”, på den måde opkvalificeres både nye og allerede ansatte medarbejdere.”, forklarer rådsformanden.

Artikel med mere om DermaPharm samarbejdet (internt link) 

Hans A. Sørensen fremhæver ligeledes, at arbejdsmarkedsrådene i Øst- og Vestjylland i fællesskab arrangerer konferencen, ”Kompetencer til tiden – sådan møder vi virksomhederne”, tirsdag d. 3. december på Scandic Bygholm Park i Horsens. Til konferencen har rådene inviteret konsulenter med opsøgende virksomhedskontakt fra erhvervshusene, jobcentrene, de faglige organisationer og uddannelsesinstitutionerne. Konferencen sætter fokus på, hvilken rolle konsulenterne kan spille i forhold til at klæde virksomhederne godt på, når det drejer sig om efter- og videreuddannelse af medarbejderne i virksomhederne.

Denne pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue) 

Mere om konferencen den 3. december 2019 (internt link) 

Nærmere oplysninger:

  • Hans A. Sørensen, Formand for RAR Østjylland, Tlf. 88 92 54 02
  • Anders Stryhn, arbejdsmarkedsdirektør, AMK Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 02