Spring over hovedmenu

Nyt om østjysk ledighed og beskæftigelse - 2019-05-06

Udsendt 06. maj 2019

Beskæftigelsen er steget med 4.270 fuldtidspersoner i RAR Østjylland fra januar 2018 til januar 2019, hvilket er en stigning på 1,2 pct. Arbejdsløsheden er faldet med 340 fra marts 2018 til marts 2019. Det er et fald på 1,9 pct.

Pressemeddelelsen med flere grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue) 

”Beskæftigelsen i Østjylland fortsætter i en positiv retning. Det seneste år er beskæftigelsen steget med 4.270. Samtidig er arbejdsløsheden faldet, men ikke nær så meget, nemlig med 340 personer. Det er trods alt gode tendenser, som videreføres.

For at virksomhederne kan få den arbejdskraft, som de efterspørger, hentes der også en hel del ind udefra. Det er et signal om, at borgerne længst fra arbejdsmarkedet skal bringes endnu mere i spil. Efter RAR´s møde med de østjyske kommuners beskæftigelsesudvalgsformænd i april står det klart, at kommunerne har mange gode erfaringer, og at de vil gerne foretage investeringer i målgruppen. Derfor vil RAR temasætte investeringer på et møde i 2019 med henblik på at samle de gode erfaringer og dele dem på tværs af kommunerne”, udtaler Hans A. Sørensen, formand for RAR Østjylland.

Antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i RAR Østjylland er steget med 4.270 fra januar 2018 til januar 2019. Beskæftigelsen er steget mest i Aarhus (2.231), Horsens (636) og Silkeborg (459).

I marts 2019 var der 17.847 fuldtidsarbejdsløse i RAR Østjylland, hvilket er 3,8 pct. af arbejdsstyrken. Det tilsvarende tal på landsplan er 3,9 pct.

Det seneste år er arbejdsløsheden faldet mest procentuelt i Samsø (16,4 pct.), Odder (9,6 pct.) og Silkeborg (5,8 pct.).

Arbejdsløsheden er 3,6 pct. for mænd (-468) og 4,1 pct. for kvinder (+131).

Arbejdsløsheden er faldet med 701 blandt ikke-forsikrede, mens der på det forsikrede område har været en stigning i ledigheden på 30. Stigningen blandt forsikrede skyldes blandt andet stigende arbejdsløshed i Akademikernes (175) og FTF-A (169).

Pressemeddelelsen med flere grafer og tabeller (pdf) (nyt vindue) 

Nærmere oplysninger:

  • Hans A. Sørensen, Formand for RAR Østjylland, Tlf. 88 92 54 02
  • Henrik Christensen, arbejdschaf,
    Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, Tlf. 72 22 36 31