RAR webinar om nordjysk arbejdsmarked tegner et billede af udfordringerne
Det regionale arbejdsmarkedsråd (RAR) Nordjylland holdt den 30. marts sammen med sit sekretariatet AMK-Midt Nord webinar om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet som følge af COVID-19.
Rådets medlemmer og suppleanter plus en række af Rådets samarbejdesparter var den 30. marts 2020 kl 14 til 14.30 inviteret til briefing om arbejdsmarkedet. 87 deltog i webinaret - og der var fine tilbagemeldinger fra deltagerne.
Selv siger Formanden fra Rådet Lars Christensen: "Det er helt nyt for os, at bruge webinar til at kommunikere med vore samarbejdsparter. Men i situationen giver det god mening. Og det virkede fint - et godt oplæg fra arbejdsmarkedskontoret og gode svare på gode spørgsmål. Det er ikke sidste gang, vi bruger webinar til at dele viden. Det gælder jo om at have et så præcist fælles virkelighedsbillede som muligt - kun på den måde kan vi sætte retning på initiativer, der kan hjælpe os bedst muligt igennem krisen. På webinaret var det viiden om den aktuelle udvikling på arbejdsmarkedet – herunder seneste tal vedrørende ledighed, arbejdsfordelinger, varslingssager mv der var i fokus".
Plancher fra webinaret - (pdf) (nyt vindue)
Corona-virussets udbredelse i Danmark har i løbet af kort tid skabt store udfordringer på arbejdsmarkedet og ændret betingelserne for beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes er Rådets mulighed for at indsamle og formidle viden om udviklingen på arbejdsmarkedet ændret, da den sædvanlige overvågning ikke er gearet til dag-til-dag ændringer.
RAR Nordjylland har derfor intensiveret Rådets arbejdsmarkedsovervågning med henblik på at skabe overblik og formidle den nyeste tilgængelige viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Webinaret den 30 marts var et eksempel herpå.