Spring over hovedmenu

Lavere tempo på arbejdsmarkedet i Nordjylland - men et solidt udgangspunkt

31-10-2023

I september måned steg ledigheden i Nordjylland med 15,0%. Det svarer til 1.145 flere fuldtidspersoner. Der er en ledighed på 3,1%. Beskæftigelsen steg med 58 fra juli 2022-2023.

Nye data om nordjysk ledighed og beskæftigelse - 2023-10-31 med grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue).

Arbejdsmarkedet er fortsat solidt med en høj beskæftigelse og en lav ledighed. Bag det positive udgangspunkt har væksten i beskæftigelsen været aftagende siden højdepunktet i marts 2022, og ledigheden har været stigende siden november 2022. Det er en indikation på et lavere tempo på arbejdsmarkedet og en lidt lavere efterspørgsel fra virksomhederne.

Flere nordjyske ledige kan dog være med til at løse de rekrutteringsproblemer virksomhederne har. Det kan blandt andet ske via en målrettet opkvalificering inden for mangelområder. Den seneste måling fra STAR viste, at de nordjyske virksomheder havde problemer med at rekruttere nyt personale i 26% af tilfældene.

Aalborg kommune trækker den samlede nordjyske beskæftigelse op. Aalborg har således en vækst på 742 beskæftigede, mens 8 andre kommuner i Nordjylland har haft et fald i beskæftigelsen på samlet set 705 fuldtidspersoner. Brønderslev og Mariagerfjord og også haft en mindre vækst i beskæftigelsen på samlet set 19 fuldtidspersoner.

Ledigheden er steget i alle nordjyske kommuner -undtagen i Rebild, hvor den faldt en smule med 11 fuldtidspersoner.

Mændene trækker ledigheden op med en vækst på 30,2%, mens kvinderne blot har haft en vækst på 1,8% i ledigheden. Alle aldersgrupper af mænd har haft en vækst i ledigheden.
Fødevareforbundet (NNF) har haft den største vækst i ledigheden på 526 / 657,5%. Det hænger sammen med lukningen af slagteriet i Sæby.

Nærmere oplysninger:

  • Dan Oxholm, formand for RAR Nordjylland, tlf. 4057 7190
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602.