06-01-2023
Nye data om nordjysk ledighed og beskæftigelse
Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse. Pressemeddelelse fra RAR Nordjylland.
Fortsat vækst i beskæftigelsen på 1,9%. Ledigheden stiger en smule med 2,1%.
I november måned steg ledigheden i Nordjylland med 2,1% svarende til 172 fuldtidspersoner. Det er første gang i 20 måneder, at ledigheden steg. Der var en ledighedsprocent på 2,9 i november 2022.
Beskæftigelsen steg i næsten alle nordjyske kommuner fra september 2021-22. Samlet steg beskæftigelsen med 4.267 / 1,9%. Beskæftigelsen faldt dog med 16 fuldtidspersoner på Læsø. Antallet af beskæftigede steg mest i Aalborg, Brønderslev og Hjørring med henholdsvis 2.588, 308 og 260 fuldtidspersoner.
Antallet af ledige steg i 7 ud af 11 nordjyske kommuner. Den største antalsmæssige vækst var i Thisted og på Mors begge med 62 fuldtidspersoner. Den største procentvise vækst var på Mors med 40,8% og på Læsø med 20,2%.
Ledigheden faldt mest i Hjørring med 34 / 4,2%.
Ledigheden for mænd er 2,7%, og den er 3,1% for kvinder. Ledigheden er faldet med 0,1 procentpoint for mænd og er steget med 0,2 procentpoint for kvinder det seneste år. Ledigheden steg for de unge mænd i aldersgruppen 16-24 år. Ledigheden steg til gengæld i de fleste aldersgrupper for kvinderne, med undtagelse af 25-29 år og de over 60 årige.
Ledigheden faldt i 17 ud af 22 a-kasser. Ledigheden faldt mest hos Akademikerne (-95 /-12,4%) og hos HK (-92 / -13,4%). Ledigheden steg mest hos 3F med 77 / 5,7%.
Der har været en vækst i antallet af ikke forsikrede på 504 / 56,1%. Det skyldes hovedsageligt en tilgang af ukrainske borgere, som er ledige og klar til et job.
Nærmere oplysninger:
- Dan Oxholm, formand for RAR Nordjylland, tlf. 4057 7190
- Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602.