Spring over hovedmenu

Rekordhøj beskæftigelse i Nordjylland

07-03-2022

Beskæftigelsen steg med 9.243 fuldtidspersoner i Nordjylland fra november 2020-2021. Fra januar 2021 -2022 faldt den nordjyske ledighed med 5.942 bruttoledige. Det svarer til et fald på 39,1%. Der er en ledighedsprocent på 3,3%.

Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse - RAR Nordjylland 2022-03-07 pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)

Beskæftigelsestallet satte rekord i november måned 2021 med 231.737. Dermed blev den hidtidige rekord fra november 2008 overgået med 1.036 fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere.

Det svarer til en vækst på 0,5% i forhold til rekordåret 2008.
Alle kommuner har haft stigende beskæftigelse det seneste år. Den største vækst var i Aalborg med 4.668 / 5,5%. I alt har 9 kommuner i Nordjylland haft en vækst i beskæftigelsen på over 3%.

Ledigheden er ligeledes historisk lav. Fra januar 2021-22 faldt antallet af fuldtidsbruttoledige med 5.942 / 39,1%. Der er en ledighed på 3,3% af arbejdsstyrken.

Ledigheden er faldet i alle nordjyske kommuner. Det største fald var i Thisted med 48,7%. Det mindste fald var på Læsø med 6,3%.

Alle a-kasser har faldende ledighed. Det største relative fald var for metalarbejderne med et fald på 52,2%. I alt har 8 ud af 22 a-kasser haft et fald i antallet af ledige på over 40% det seneste år.

Mænd og kvinder har den samme lave ledighed på 3,3% af arbejdsstyrken.
Den højeste ledighed findes i aldersgruppen 25-29 år hos både mænd og kvinder med hhv. 5,5% og 6,4% ledige.

Nærmere oplysninger:

  • Birgit Frederiksen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 3010 3849
  • Anders Stryhn, direktør AMK Midt-Nord, 7222 3602

Nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse - RAR Nordjylland 2022-03-07 pressemeddelelsen med grafer og tabeller (pdf) (Nyt vindue)