Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Seneste nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse (2020-02-28)

28-02-2020

Beskæftigelsen steg med 113 fuldtidspersoner i Nordjylland fra november 2018 til november 2019. Fra januar 2019 til januar 2020 steg den nordjyske ledighed med 416 bruttoledige, hvilket svarer til en vækst på 3,3 %.

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue) 

Flere unge skal være en del af arbejdsstyrken

”Vi ser en mere afdæmpet vækst i beskæftigelsen og en lille vækst i ledigheden. Det passer med de overordnede forventninger, vi har til de næste par års udvikling i arbejdsstyrken og beskæftigelsen. Her forventer vi en vækst i beskæftigelsen på 0,5% og en vækst i arbejdsstyrken på 0,6%. Der forventes derfor både flere beskæftigede og også lidt flere ledige de næste par år”, forklarer Lars Christensen, formand for RAR Nordjylland.

Rådsformanden fortsætter:
"Vi har et meget dynamisk arbejdsmarked med stor bevægelse ind og ud af arbejdsstyrken og mellem ydelsesgrupper. Det er en styrke for arbejdsmarkedet, men det kræver også et vedvarende fokus på bl.a. at vedligeholde og udbygge arbejdsstyrkens kompetencer."

"Her er de unge 16-29 årige en vigtig gruppe at følge. De er fremtidens arbejdskraft, og det er vigtigt, at de får et solidt fodfæste på arbejdsmarkedet. Det er derfor også et opmærksomhedspunkt for Rådet, at ca. 2/3 af de 11.000 unge på en offentlig forsørgelse ikke er en del af arbejdsstyrken. Heraf udgør unge på uddannelseshjælp, som ikke har en uddannelse ca. halvdelen. Unge er derfor et af de fokusområder, som Rådet vil prioritere i den kommende tid i samarbejde med en række aktører på arbejdsmarkedet”, forklarer Lars Christensen.

Antallet af dagpengemodtagere har været stigende de seneste 8 måneder fra juni 2019. Det seneste år steg antallet af dagpengemodtagere med 1.034 / 10,6%. Antallet af ikke forsikrede har derimod været faldende de seneste 25 måneder siden januar 2018. Det seneste år faldt antallet med 618 / 20,9%. Det er især integrationsydelsesmodtagerne, der trækker ledigheden ned på det ikke-forsikrede område. Der er således modsatrettede tendenser i de underliggende grupper i ledighedstallene. 

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Anders Daugberg Stryhn, Arbejdsmarkedsdirektør, Arbejdsmarkedskontor Midt-Nord, 7222 3602

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue)