Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

RAR Nordjylland bidrager med overblik og hjælp til lønmodtagere, virksomheder og Rådets andre samarbejdsparter

19-03-2020

Situation på arbejdsmarkedet kræver hurtigt handling nationalt, regionalt og lokalt. Der arbejdes derfor lige nu i hele landet med at udvikle og gennemføre aktiviteter, der kan bidrage til at afbøde de negative konsekvenser forårsaget af COVID-19. RAR Nordjylland arbejder også på at understøtte det nordjyske arbejdsmarked bedst muligt.

Nødberedskab, hotline og RAR Nordjylland står klar til at hjælpe

”Arbejdsmarkedets parter plus de nordjyske kommuner og uddannelsesinstitutioner er alle repræsenteret i RAR Nordjylland. Det kan bidrage til at skabe overblik. Det gælder også nu, hvor alle er udfordret og tænker, hvordan kommer vi videre? I RAR Nordjylland er vi stadig usikre på konsekvenserne for de nordjyske virksomheder og lønmodtagere. Men vi hjælper gerne med overblik som udgangspunkt for handling. Vore analyser, ledigheds- og beskæftigelsestal med videre kan pludselig være langt fra virkeligheden, så vi skal have helt friske data i hus og tage nye redskaber i anvendelse”, udtaler Formand for RAR Nordjylland Lars Christensen.

Intensiveret overvågning af arbejdsmarkedet

”I RAR Nordjylland deler vi trods krisen viden og drøfter udfordringer. Med os har vi vores sekretariat Arbejdsmarkedskontoret, som er del af STAR, der er del af Beskæftigelsesministeriet. Samtidig lytter vi til hinanden internt og til input ude fra. Dermed får vi mulighed for at genskabe overblikket - og dele det med alle vore samarbejdsparter. Vi vil i den kommende tid følge udviklingen tæt og løbende vurdere behov og mulighed for nordjysk indsats. Vi vil bidrage til et aktuelt billede af arbejdsmarkedspolitiske udfordringer og potentialer i lyset af COVID-19. Derfor vil vi hyppigere udmelde fakta om den givne situation på arbejdsmarkedet”, afslutter Rådsformanden.

STAR har med henblik på at sikre et aktuelt billede af de udfordringer, der opstår - og dermed tilrettelægge indsatsen bedst muligt – intensiveret overvågningen af arbejdsmarkedet. Den intensiverede overvågning er fortsat under udvikling, men allerede nu er det muligt at få data vedrørende: Nytilmeldte ledige, tilmeldte i alt, afmeldte ledige og nyopslåede stillinger.

Der udarbejdes en daglig rapport, som gøres tilgængelig på Jobindsats.dk.

Første rapport ”Status tirsdag den 17. marts 2020” er tilgængelig på Jobindsats.dk under fanen ”publikationer” (eksternt link til jobindsats.dk)

STAR - herunder Arbejdsmarkedskontorerne - arbejder på at udvide overvågningen – samt at opdele data på RAR-områder. Forventeligt vil der ugentligt blive udarbejdet mere detaljerede rapporter. RAR og Arbejdsmarkedskontoret følger den intensiverede overvågning tæt.

Udvidelse af varslingspuljen giver mulighed for målrettet indsats

RAR Nordjylland kan ved større virksomhedslukninger eller afskedigelser af stor betydning for et lokal-område yde tilskud via varslingspuljen til initiativer, der sikrer en målrettet indsats for de afskedigede personer. Regeringen har udvidet varslingspuljen med 10. mio. kroner i 2020.

Som led i initiativerne fra regeringen og arbejdsmarkedets parter står RAR Nordjylland ligeledes klar til at assistere virksomheder og lønmodtagere - såvel som jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. Rådet og sekretariatet er eksempelvis klar til at hjælpe med svar ved arbejdsfordeling og varsling. RAR indgår således i samarbejdet på tværs af landets 3 Arbejdsmarkedskontorer om nødberedskab i form af en landsdækkende hotline, der kan assistere virksomheder, kommuner og a-kasser i spørgsmål om arbejdsfordeling, varsling, sygedagpenge og regler på beskæftigelsesområdet generelt. Hotlinen
(tlf. 72 200 350) er åben på hverdage mellem kl. 08.00-16.00. De første 2 dage i denne uge har hotlinen modtaget over 600 henvendelser.

Der er udarbejdet info-sider på STAR.dk til virksomheder, a-kasser og kommuner med spørgsmål og svar omkring nye politiske initiativer og deres indvirkningen på arbejdsmarkedet.

Virksomhedssiden kan tilgås her (link til ekstern hjemmeside - nyt vindue)

Siden for akasser, jobcentre og kommuner kan tilgås her (link til ekstern hjemmeside - nyt vindue)

Siden for borgere kan tilgås her (link til ekstern hjemmeside - nyt vindue)

Mulighederne i eksisterende ordninger - herunder VEU og nye digitale muligheder

Fjernundervisningen og de digitale platforme er en mulighed for at gennemføre uddannelsesaktiviteter. RAR erfarer, at mange skoler er i fuld gang med at omlægge undervisning til digitale lærlings platforme. Arbejdsmarkedskontoret samarbejder med arbejdsmarkedets parter og uddannelsesinstitutioner om mulighederne for fjernundervisning i brancher, som er ekstrahårdt ramt.

Pressemeddelelsen i printbar version (pdf format) (Nyt vindue)

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Anders Daugberg Stryhn, direktør for AMK Midt-Nord, 7222 3602