Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

RAR Nordjyllands webinar om status for det nordjyske arbejdsmarked tegner et billede af udfordringerne

16-04-2020

RAR Nordjylland holdt den 16. april 2020 webinar om den aktuelle situation på arbejdsmarkedet som følge af COVID-19. Nu er nøgletal og oplæg klar på Rådets hjemmeside.

Webinarer om regionale nøgletal i lyset af COVID-19.

RAR Nordjylland holder webinarer, hvor samarbejdsparter får et hurtigt overblik over udviklingen på arbejdsmarkedet. Corona-virussets udbredelse i Danmark har skabt store udfordringer på arbejdsmarkedet og ændret betingelserne for beskæftigelsesindsatsen. Ligeledes er Rådets mulighed for at indsamle og formidle viden om udviklingen på arbejdsmarkedet ændret, da den sædvanlige overvågning ikke er gearet til dag-til-dag ændringer.

RAR Nordjylland har derfor intensiveret Rådets arbejdsmarkedsovervågning for at skabe overblik og formidle den nyeste tilgængelige viden om udviklingen på arbejdsmarkedet. Webinarer er eksempel herpå. Første webinar blev holdt 30. marts. Seneste webinar om nøgletal for det nordjyske arbejdsmarked i lyset af Coronakrisen blev holdt den 16. april 2020 - kl. 13 til 13.30. Her var der 75 deltagere.

Samtig med webinaret, hvor Rådets Formand indledte, og en medarbejder fra Arbejdsmarkedskontoret gennemgik de væsentligste nøgletal på baggrund af de senest tilgængelige data, offentliggør RAR Nordjylland et overblik over det nordjyske arbejdsmarked på sin hjemmeside - både med grafik og forklarende tekst. Der er overblik over aktuel ledighed, beskæftigelse, arbejdsfordelinger, varslingssager mv.

Data og powerpoint fra webinaret med supplerende grafik

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Anders Daugberg Stryhn, direktør for AMK Midt-Nord, 7222 3602