Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

Potentialet for uddannelse i strategisk salg, service, ledelse og digitale kompetencer er stort i de nordjyske virksomheder.

03-03-2020

En undersøgelse foretaget fra Det Regionale Arbejdsmarkedsråd (RAR) Nordjylland viser, at næsten hver tredje opslåede stilling i Nordjylland ikke bliver besat med medarbejdere, som har de kompetencer, man efterspørger inden for handel. Samtidig er der brug for efteruddanne hos medarbejdere med jobfunktioner som inden for salg og service.

RAR Nordjylland har med analysen sat fokus på hvilke delbrancher og jobfunktioner inden for salg og service, som har et kompetencegab, som kan løses med efteruddannelse. Samt hvad der kendetegner de virksomheder, som har brugt efteruddannelse til at lukke kompetencegab.

Virksomheder som bruger efteruddannelse, som en del af virksomhedens udvikling, er virksomheder som er i en strategisk udvikling, virksomheder som er presset af internethandel, samt virksomheder som ønsker at fastholde og udvikle medarbejdere.

Medarbejdere skal kunne bruge sociale medier og digitale værktøjer
Analysen peger på, der er et kompetencegab, ikke mindst hos de, der allerede er beskæftiget inden for området. Eksempelvis tilkendegiver flere af de interviewede virksomheder, at digitale kompetencer til at være aktiv på sociale medier var et stort kompetencegab og god salgsplatform, som de ønskede at udnytte mere systematisk. For at komme i gang krævede det, at medarbejderne blev klædt på med digitale kompetencer i sociale medier.

RAR opfordrer virksomheder til at gå sammen om at få opkvalificeret medarbejdere

Virksomhederne og eksperterne mener, at der behov for at øge virksomhedernes kompetencer i strategisk og/eller rådgivende salg, service, ledelse og digital markedsføring. De virksomheder som har været i gang med efteruddannelse fremhæver, at det er vigtigt at have medarbejdere ansat, som er opdateret på, hvordan de bedst sælger virksomhedens produkter og yder god service til kunderne. Det er afgørende for virksomhedernes udvikling.

”For RAR er det vigtigt at få sat fokus på området, fordi salg og service er kompetencer, som for rigtig mange virksomheder har betydning for deres overlevelse. Om det er en virksomhed i metalindustrien eller den lille butik i gågaden,” siger Lars Christensen, som er formand for RAR Nordjylland.

RAR vil nu tage analysens forslag om at indfri behovet for strategisk og/eller rådgivende salg, service, ledelse og digital markedsføring op med virksomheder, brancheorganisationer og uddannelsesinstitutioner.

RAR vil samarbejde om at understøtte efteruddannelsesmulighederne hos små og mellemstore specialbutikker, samt hos virksomheder som har business to business salg, og virksomheder som har kundekontakt, men ikke har salg og service som kerneopgave.

Rapporten er udarbejdet af DISCUS for RAR Nordjylland Nordjylland

Analyse af kompetencegab og voksen- og efteruddannelse inden for rådgivende salg og service i RAR Nordjylland

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Anders Daugberg Stryhn, direktør for AMK Midt-Nord, 7222 3602