Spring over hovedmenu
Spring over venstremenu

- Vi er ikke skarpe nok på morgendagens kompetencebehov

04-12-2019

Konsulenterne, der skal vejlede virksomhederne i at vælge opkvalificering af medarbejderne til at matche kompetencebehovene i en ikke så fjern fremtid, spiller en helt central rolle i at pege på nye muligheder. Det var en af konklusionerne på konferencen ”Kompetencer til tiden – sådan møder vi virksomhederne” i Gigantium i Aalborg den 29. november. Læs her Rapport fra Konferencen:

Her kunne de godt 100 deltagere blandt andet høre direktør for Plougmann Copenhagen Peter Plougmann påpege, at en af de helt store udfordringer for mange virksomheder er, at de har store viden-huller – og netop derfor heller ikke ved, hvor de konkret skal sætte ind for at imødekomme de behov, som de vil få i de kommende år.

- Det vil være svært for jer konsulenter at trænge igennem til virksomhederne, der også bliver overrendt af konsulenter fra det private marked, når det drejer sig om kompetenceløft, påpegede Peter Plougmann og gav et konkret eksempel:

- Inden for industrien, når det gælder samarbejdet med robotter, er mange især små og mellemstore virksomheder slet ikke kommet i gang. Vi har i dag cirka 5.500 industrirobotter, der er under 10 år gamle – mod cirka 250.000 ansatte i industrien – ja, der er faktisk 650.000 ansatte i danske industrivirksomheder, hvis vi regner deres afdelinger i udlandet med. Arbejdsproduktiviteten er steget med kun omkring én procent siden midt i 90’erne, og investeringerne er faldet siden 80’erne.

Kender ikke værdien af efteruddannelse

Peter Plougmann pegede på vigtigheden af at uddanne medarbejderne til at samarbejde med teknologien – eksempelvis industrirobotter.

- Virksomhederne ved meget lidt om værdien i kroner og ører af voksen- og efteruddannelse – og ydermere har to tredjedele af virksomhederne ikke en medarbejder, der tager sig målrettet af opkvalificering af medarbejderstaben. I dag ses efteruddannelse stadig i mange virksomheder som en omkostning – ikke en investering, konstaterede Peter Plougmann. Han afsluttede sit indlæg med en række anbefalinger til konsulenterne, om hvordan dialogen med virksomhederne om VEU, som et led i deres forretningsudvikling, kan forstærkes.

Når det gælder virksomhedernes digitale forestillingskraft – altså virksomhedernes evne til at forudse, hvilke teknologier der vil blive en del af virksomheden i de kommende år, og hvilke kvalifikationer det vil kræve – halter det også en del. Det fortalte Ph.D. og konsulent Reimer Ivang, Ivang.dk.

- Digitalisering er ikke et nyt fænomen – vi startede allerede med den første spæde digitalisering i virksomhederne i 60’erne, og i 90’erne og 00’erne digitaliserede man processer mellem virksomhederne og eksempelvis mellem virksomheder og kunder. Digitalisering er en transformation fra en fysisk tilstand til en digital – produkter bliver til services – og særligt de ejerledede og de små virksomheder har virkeligt været udfordret på digitaliseringen. Og det er dét kompetencebehov, I skal gøre virksomhederne klar til, slog Reimer Ivang fast.
Han pegede på digital forestillingskraft som en vital kompetence, og han forudså også allerede nu, hvad virksomhedernes ledelser og bestyrelser skal fokusere på: Bæredygtig forestillingskraft.

- Det er to kæmpestore transformationer, og jeres opgave som konsulenter er i høj grad at få virksomhederne til at indse, at de er bevidst inkompetente. Vi er midt i et paradigmeskift – midt i den digitale revolution – og I skal få virksomhederne til at erkende, at det er både økonomisk realistisk, organisatorisk acceptabelt og teknologisk muligt at imødekomme de nye udfordringer, påpegede Reimer Ivang og fortsatte:

– Men uden digital forestillingskraft og evne til at udtrykke de fremtidige kompetencebehov bliver implementeringen af ny teknologi i mange af de små og mellemstore virksomheder en illusion til skade for konkurrenceevnen og overlevelsen.

Alle medarbejderne på HMK Bilcon på efteruddannelse

Da Peter Jensby, sammen med en gruppe investorer, overtog HMK Bilcon i 2017, var virksomheden konkurs. Men på Peter Jensbys CV står otte tidligere virksomheder, han har købt og vendt til succesrige virksomheder, så han smøgede ærmerne op og tog fat. Og noget af det, der skulle tages fat på, var opkvalificering af medarbejderne. Det fortalte han om på konferencen ”Kompetencer til tiden” den 29. november i Gigantium.

- Jeg kunne se, at virksomhede havde et kæmpe potentiale, selv om den på overtagelsestidspunktet var 30 år bagud i forhold til andre moderne industrivirksomheder – ikke mindst på kompetencer. Så jeg headhuntede nogle gode folk, der var vant til at vende virksomheder – og den har givet overskud fra dag et, fortalte direktør Peter Jensby.

Han startede med 40 ansatte, og i dag er der 95 ansatte, der dels bygger tankbiler, dels køretøjer til Forsvaret – og endelig udgør service 15 procent af virksomheden.
Alle medarbejdere på HMK Bilcon har blandt andet været på Lean-uddannelse, og alle ledere har været på kursus i ”Digital ledelseskultur”.

- Vi arbejder på at få digitaliseret hele fabrikken, og vi er langt fremme. I dag er vi blandt de 10 procent af virksomheder, der er karakteriseret som ”spydspidser” på digitaliseringsområdet, forklarede Peter Jensby og fortsatte:

- I dag har virksomheden et overskud på fem-seks millioner årligt – og vi brænder alle pengene af på uddannelse og opkvalificering.

Arkil uddanner sig ud af udfordringerne med at skaffe medarbejdere

De seneste 10 år har Arkil, der er en 78 år gammel familiedrevet entreprenørvirksomhed, satset målrettet på uddannelse. Virksomheden, der har 1.823 ansatte, har blandt andet 75 elever, og man har lavet sin egen et-årige formandsaspirantuddannelse, da det viste sig, at man havde svært ved at skaffe formænd.

Det fortalte HR-chef Helle Juhl, Arkil, om på konferencen ”Kompetencer til tiden”.
- Vi har mange forskellige kompetencer i spil. Eksempelvis har vi mange ufaglærte – og vi har plads til dem. Men vi prøver også at motivere dem til at tage en uddannelse. Noget at det, der kan være en stopklods, er, hvis de har læse- stavevanskeligheder. Derfor tilbyder vi eksempelvis dansk for ordblinde. Så kan man tage forskellige typer uddannelse – eksempelvis til projekt- eller entrepriseleder. Andre læser til ingeniører, og i det hele taget har vi meget fokus på uddannelse, fortalte Helle Juhl.

Virksomheden tager også ledige ind i forskellige typer praktikker – eksempelvis flygtninge. Klarer de uddannelse og praktik, venter der også oftest et job på dem hos Arkil.

- Vores mål er at være Danmarks bedste til at uddanne elever, og samtidig er ambitionen, at vi gerne vil have flere kvinder ind i branchen. I år har vi ansat tre kvinder, der alle er under uddannelse til anlægsstruktør, fortalte Helle Juhl.

 

Mere om konferencen den 29. november i Aalborg - program og oplæg mv (internt link)