Spring over hovedmenu

Seneste nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse (2019-05-03)

03. maj 2019

Beskæftigelsen steg med 2.035 fuldtidspersoner i Nordjylland fra januar 2018 til januar 2019. Det svarer til en vækst på 1,0%. Fra marts 2018 til marts 2019 er den nordjyske ledighed faldet med 1.367 bruttoledige, hvil-ket svarer til et fald på 10,2%.

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue) 

"Det nordjyske arbejdsmarked præsterer endnu en gang flotte resultater på bundlinjen med sti-gende beskæftigelse og faldende ledighed. Det er rigtig positivt. Der er dog stadig mange ud-fordringer at tage hånd om på arbejdsmarkedet. De udspringer af vores ønske om både at sikre virksomhederne den rette kvalificerede arbejds-kraft og at hjælpe alle borgere, der har behov for en ekstra indsats, ind på arbejdsmarkedet.

Derfor har RAR for nylig drøftet indsatser og fælles udfordringer på arbejdsmarkedet med kommunernes beskæftigelsespolitiske udvalg.

Den kommunale indsats er afgørende for et vel-fungerende arbejdsmarked, og vi tror på, at det gode samarbede mellem alle aktører er nøglen til at opnå de bedste resultater.

Af fælles udfordringer, der er i fokus, er bl.a. unge på kanten af arbejdsmarkedet, fastholdelse af borgere der er kommet i job men med behov for opkvalificering og en bedre integration af flygtninge på arbejdsmarkedet. Desuden er der fokus på bedre løsninger for borgere med handicap, ledig østeuropæisk arbejdskraft og akademikere.

Det er en bred vifte af fælles udfordringer, som vi ser frem til samarbejde med alle aktører om for at finde de bedst mulige løsninger”, udtaler Lars Christensen, formand for RAR Nordjylland.

Fra januar 2018 til januar 2019 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Nordjylland steget fra 212.095 til 214.130 fuldtidspersoner. Det er en vækst på 2.035 / 1,0 %.

Beskæftigelsen er steget i 7 ud af de 11 nordjy-ske kommuner. Beskæftigelsen er antalsmæssigt steget mest i Aalborg (1.620), Jammerbugt (217) og Frederikshavn (170). Der har været mindre fald i beskæftigelsen i Hjørring, Mariagerfjord, på Mors og på Læsø.

Fra marts 2018 til marts 2019 er ledigheden fal-det med 1.367 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på 10,2%. Ledigheden har været faldende i næsten alle nordjyske kommuner, undtagen i Thisted, hvor den steg med 21 fuldtidspersoner.

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Henrik Christensen, arbejdsmarkedschef AMK Midt-Nord, tlf.7222 3631

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue)

Note: Pr. 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal visiteres jobparate, i de første 3 måneder efter kommunen har overtaget ansvaret for dem, med mindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere, der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det forventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige som følge af den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere.