Spring over hovedmenu

Seneste nyt om nordjysk ledighed og beskæftigelse (2019-03-29)

29. marts 2019

Beskæftigelsen steg med 1.682 fuldtidsper-soner i Nordjylland fra december 2017 til december 2018. Det svarer til en stigning på 0,8%. Fra januar 2018 til januar 2019 er den nordjyske ledighed faldet med 1.024 brutto-ledige, hvilket svarer til et fald på 7,4%.

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue) 

 

”Beskæftigelsen fortsætter i en positiv retning, og ledigheden er generelt faldende i Nordjylland. Dermed videreføres de gode tendenser på det nordjyske arbejdsmarked. Med den positive udvikling, som vi har set gennem de seneste år, følger også udfordringer for virksomhederne. Den seneste Rekrutteringssurvey fra STAR viser, at 27% af de nordjyske virksomhederne har været udfordret på at skaffe medarbejdere, som matcher alle de ønskede kompetencer. Derfor er der behov for, at virksomhederne har øje for substitution og mulighederne for uddannelse af deres nuværende medarbejdere i et fastholdelsesperspektiv.

RAR Nordjylland har netop godkendt den nye positivliste for den regionale uddannelsespulje, som bliver offentliggjort den 1. april 2019. Positivlisten indeholder korte erhvervsrettede kur-ser, hvor ledige kan blive opkvalificeret inden for områder med gode beskæftigelsesmuligheder”, udtaler Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland.

Fra december 2017 til december 2018 er antallet af fuldtidsbeskæftigede lønmodtagere i Nordjylland steget fra 215.210 til 216.892 fuldtidspersoner. Det er en stigning på 1.682 / 0,8 %. Beskæftigelsen er steget i ca. halvdelen af nordjy-ske kommuner. Beskæftigelsen er antalsmæssigt steget mest i Aalborg (1.571), Frederikshavn (146) og Jammerbugt (102). Samt faldet mest i Mariagerfjord (79), Hjørring (63) og Morsø (41).

Fra januar 2018 til januar 2019 er ledigheden faldet med 1.188 bruttoledige, hvilket svarer til et fald på 7,4%. Ledigheden har været faldende i næsten alle nordjyske kommuner, undtagen på Thisted, hvor den steg med 24 fuldtidspersoner.

Nærmere oplysninger:

  • Lars Christensen, Formand for RAR Nordjylland, tlf. 2332 0288 
  • Karl Schmidt, direktør AMK Midt-Nord, tlf.7222 3602

Se grafer og tabeller om ledighed og beskæftigelse (pdf) (Nyt vindue)

Note: Pr. 1. oktober 2016 er der sket en ændring af visitationsreglerne for integrationsydelsesmodtagere. Det betyder, at alle nyankommne udlændinge under integrationsprogrammet skal visiteres jobparate, i de første 3 måneder efter kommunen har overtaget ansvaret for dem, med mindre det er åbenlyst, at de ikke er i stand til at deltage i virksomhedsrettede tilbud. Tidligere har det kun været en mindre andel integrationsydelsesmodtagere, der var jobparate. De jobparate integrationsydelsesmodtagere tæller med i den officielle ledighedsstatistik. Derfor kan det forventes, at der kommer et ekstra bidrag til antallet af ledige som følge af den ændrede visitationspraksis for integrationsydelsesmodtagere.