Vejldningskonference 2017 - Midtjylland

Med særligt fokus på Fremtidens arbejdsmarked i et vejledningsperspektiv

RAR Østjylland og RAR Vestjylland, samt de tre VEU centerråd i Midtjylland holdt fælles konference i Herning 24. november 2017. Knap 200 fremmødte fra jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner var vidne til spændende oplæg fra centrale beskæftigelsespolitiske aktører og fra forskningsverdenen.

Fremtidens arbejdsmarked i et vejledningsperspektiv
Jakob Beck Wätjen formand for RAR Østjylland bød velkommen og glædede sig over at se så mange deltagere fra jobcentre, a-kasser og uddannelsesinstitutioner. ”Det tager jeg som udtryk for anerkendelse af vejledningsindsatsens store betydning i bestræbelserne for at sikre, at arbejdsstyrkens - dvs. ansattes og lediges - kompetencer løbende vedligeholdes og udvikles til gavn for virksomhedernes vækstmuligheder og de lediges beskæftigelsesmuligheder”.

Fremtidens arbejdsmarked vil øge kravene til arbejdskraftens faglige og personlige kompetencer, ligesom kravene til arbejdskraftens basale kompetencer (dvs. kompetencer der er nødvendige indenfor alle eller de fleste erhverv) vil være stigende. Det skyldes ikke mindst den accelererende teknologiudvikling og digitalisering - såvel i produktionserhvervene som indenfor privat og offentlig service.

Det betyder øgede krav i de kommende år til de ansattes og lediges omstillingsevne i bredeste forstand - dvs. evnen til at tilpasse sig nye arbejdsopgaver og arbejdsformer, evnen og motivationen til at tilegne sig ny viden og evnen og paratheden til hyppigere arbejdsplads- og brancheskift.

Det skal arbejdskraften og virksomhederne forberede sig på, og beskæftigelses- og uddannelsessystemerne skal understøtte og lette denne omstillingsproces. Denne udvikling kommer naturligvis ikke på en gang på tværs af alle erhverv. Der vil være frontløbere og der vil være områder, hvor en avanceret teknologisk udvikling vil slå langsommere igennem. Det vil gælde på tværs af erhverv og indenfor samme erhverv. Der er ingen tvivl om, at udviklingen på fremtidens arbejdsmarked vil stille beskæftigelses- og uddannelsessystemerne overfor nye og større udfordringer.

Fremtidens arbejdsmarked er denne vejledningskonferences overordnede tema - hvordan vil teknologiudviklingen påvirke arbejdet og dets udførelse/hvordan håndterer vi de kompetencebehov der bliver konsekvensen/ og hvordan sikrer vi arbejdskraftens omstillingsevne og parathed til kompetenceudvikling.

Program og oplæg:
Vi bad konferencens oplægsholderne om at fremhæve nogle af de væsentlige pointer fra deres oplæg. Deres svar fremgår af videoklippene, der er linket til under hver oplægsholder. Vi beklager, at lydkvaliteten ikke er optimal, der er plads til forbedring!

Arbejdsmarked 4.0 ved Kim Simonsen, formand for HK
- se plancher her!
- se video her!

Indførelse af avanceret teknologi – virksomheders erfaringer med digitalisering og automatisering

Aarhus Kommune ved Velfærdsteknologichef Ivan Kjær Lauridsen
- se plancher her!
- se video her!

Nel Hydrogen ved HR Business Partner Jesper Geertsen
- se plancher her!
- se video her!

Beskæftigelsesindsatsen i nyt perspektiv ved Beskæftigelsesdirektør Frode Faarup
- se plancher her!
- se video her!

Vejledningens veje ved Lektor Rita Buhl fra VIA University College
- se plancher her!
- se video her!

Tid og sted:

Konferencen blev holdt i Auditoriet på MCH Herning den 24. november kl.9-13.

Tak til alle deltagere for at medvirke til en spændende og lærerig konference.

Venlig hilsen RAR og VEU

Sidst opdateret 1. dec 2017